Gyldigheden af graduering af direkte betalinger til landbrugere
Dato
13. marts 2013
Udsteder
Domstolen
Land
Tyskland
Dommer
Grækenland, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater, Rådet for Den Europæiske Union
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler gyldigheden af artikel 7, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om direkte støtte til landbrugere. Agrargenossenschaft Neuzelle eG anfægtede Landrat des Landkreises Oder-Spree's beslutning om at nedsætte de direkte betalinger for 2009.
Agrargenossenschaft Neuzelle anførte, at de højere nedsættelsessatser i forordning nr. 73/2009 tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, da de var højere end de satser, der var fastsat i forordning nr. 1782/2003. Selskabet argumenterede desuden for, at artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 73/2009, der indfører en yderligere nedsættelse for beløb over 300.000 EUR, var i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling.
Verwaltungsgericht Frankfurt (Oder) forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte om gyldigheden af de nævnte bestemmelser.
Domstolens vurdering
- Domstolen fandt, at landbrugerne ikke kunne have en berettiget forventning om uændrede støttebetingelser, da den tidligere forordning indeholdt en revisionsklausul.
- Domstolen afviste argumentet om forskelsbehandling og fremhævede, at Rådet med rimelighed kunne differentiere mellem store og små støttemodtagere, da de store modtagere har bedre mulighed for at tilpasse sig lavere støtte pr. enhed.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at gennemgangen af det første spørgsmål ikke har frembragt tvivl om gyldigheden af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 vedrørende princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Domstolen fandt ligeledes, at gennemgangen af det andet spørgsmål ikke har frembragt tvivl om gyldigheden af artikel 7, stk. 2, i samme forordning vedrørende princippet om forbud mod forskelsbehandling.
Domstolen begrundede afgørelsen ved at henvise til, at landbrugere ikke kunne have en berettiget forventning om uændrede støttebetingelser, da støtteordningerne kan revideres som følge af markedsudviklingen og budgetsituationen. Vedrørende forskelsbehandling fandt Domstolen, at Rådet med rimelighed kunne differentiere mellem store og små støttemodtagere, da de store modtagere har bedre mulighed for at tilpasse sig lavere støtte pr. enhed.
Retlige Principper
- Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning: Dette princip beskytter retsundergivne mod ændringer i lovgivningen, når de har en begrundet forventning baseret på klare tilsagn fra EU-institutionerne. Dog kan erhvervsdrivende, der med rimelighed kan forvente ændringer, ikke påberåbe sig dette princip.
- Princippet om forbud mod forskelsbehandling: Dette princip, som er en grundlæggende EU-retlig grundsætning, kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre det er objektivt begrundet. Inden for landbrugspolitikken udtrykkes dette i artikel 40, stk. 2, TEUF.
- EU-lovgivers skønsbeføjelse: EU-lovgiver har et vidt skøn på landbrugsområdet, og domstolskontrollen er begrænset til at undersøge, om der er åbenbare fejl, magtfordrejning, eller om skønnet er overskredet.
Lignende afgørelser