Search for a command to run...
Myndighed
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato
4. juli 2024
Område
Sundhed
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. januar 2025
Kilde
HøringsportalenLovforslaget er en del af regeringens samarbejdsprogram med kommuner og regioner om regelforenkling og administrativ aflastning. Forslaget indeholder tre hovedområder, der skal effektivisere og optimere forskellige dele af sundhedsvæsenet.
Lovændringerne træder i kraft 1. januar 2025 og vil gælde for skader anmeldt til Patienterstatningen efter denne dato. Ændringerne forventes at medføre:
Lovforslaget er særligt relevant for tandlæger, kommunale tandklinikker, regioner og forældre til børn i den kommunale tandpleje. Det repræsenterer en betydelig modernisering af administrative procedurer inden for tandplejeområdet.
Patienten skulle ikke dokumentere, at den fortsat lave spytsekretion havde årsagssammenhæng med sygdomsbehandlingen. Patienten havde derfor ret til at få forlænget sin midlertidige bevilling til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre en række regelforenklinger inden for sundhedsvæsenet, som er et resultat af et samarbejdsprogram mellem regeringen, regionerne og kommunerne. Forslaget består af tre hoveddele, der adresserer administrative byrder og optimerer processer inden for både det regionale og kommunale område.
Alle danskere over 21 år skal have en ny tandkonto med et fast, årligt pengebeløb, som kan bruges til tandpleje. Formålet er at forebygge tandproblemer og få flere til at gå regelmæssigt til tandlæge.
Regeringen og KL er enige om at gennemføre 56 regelforenklingsforslag, der er blevet identificeret som led i det flerårige samarbejdsprogram mellem regeringen og KL, der blev etableret med Aftale om kommunernes økonomi for 2024. Regelforenklingerne vurderes at bidrage til forenklinger for et trecifret millionbeløb, når de er fuldt indfaset. Det konkrete niveau vil bl.a. afhænge af en række af forslagenes endelige udformning.
Lovforslaget indfører en forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, herunder selvstændige tandlægeklinikker. Denne pligt omfatter krav om erstatning og godtgørelse for skader, der er sket under behandling i klinikken, op til et beløb på 1 mio. kr. Forsikringen skal også dække behandlingen af skadesagerne i Patienterstatningen. Baggrunden for denne ændring er, at patientskadeerstatninger på tandlægeområdet, hvor tandlæger opererer som privatpraktiserende aktører, ikke længere skal finansieres fuldt ud af det offentlige.
For den del af erstatningen, der overstiger 1 mio. kr., vil udgifterne fortsat blive afholdt af den region, hvori behandlingen er foregået. Dette betyder, at hvis en patient tilkendes en erstatning på f.eks. 1,5 mio. kr., vil klinikkens forsikring dække den første million, mens regionen dækker de resterende 0,5 mio. kr. Regionerne vil desuden afholde administrationsudgifterne forbundet med oprettelsen af en ny sag i Patienterstatningen med regionen som part.
Forslaget medfører konsekvensændringer i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, herunder en ændring af § 29, stk. 1, så tandlægeklinikker og selvstændige privatpraktiserende tandlæger nu er direkte erstatningspligtige. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse.
En central del af lovforslaget er ophævelsen af den nuværende oplysningspligt for regionsråd og forsikringsselskaber over for Styrelsen for Patientsikkerhed. Hidtil har der været pligt til at informere styrelsen, hvis der har været erstatningsudbetalinger ud over det gennemsnitlige (kritisk skadesfrekvens), til brug for styrelsens tilsyn.
Denne ordning ophæves (§ 29, stk. 4-6 i klage- og erstatningsloven), da det vurderes, at den ikke er egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for patientsikkerheden, og at den i praksis ikke har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning. Ophævelsen skal reducere administrative byrder og frigøre ressourcer hos regionerne, de private behandlingssteders forsikringsselskaber og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Desuden udgår Patienterstatningen som modtager af underretning fra forsikringsselskaber, når en forsikringsdækning bortfalder (§ 30, stk. 2, 2. pkt.).
Lovforslaget forenkler reglerne for forældremyndighedsindehaverens samtykke til behandlinger ved den kommunale tandpleje. Ændringen i sundhedslovens § 17, stk. 5, udvider ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om samtykkets form, indhold, varighed og rækkevidde.
Dette betyder, at rækkevidden af forældremyndighedsindehaverens generelle, udtrykkelige samtykke kan udvides til at omfatte flere ukomplicerede behandlinger. Eksempler på sådanne behandlinger, der kan udføres på baggrund af et generelt samtykke, inkluderer fissurforsegling, fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser. Formålet er at gøre det muligt for børn, der kommer alene til undersøgelse, i højere grad at blive færdigbehandlet ved samme besøg, hvilket reducerer behovet for gentagne besøg eller yderligere indhentning af samtykke.
Ved udformningen af de nye regler vil der blive lagt vægt på indgrebets karakter, herunder om der er tale om operativ eller nonoperativ cariesbehandling, og om indgrebet er invasivt.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Bestemmelserne om forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger (§ 1) finder kun anvendelse for skader, der er anmeldt til Patienterstatningen efter denne dato. Skader anmeldt før lovens ikrafttræden vil fortsat være fuldt ud dækket af regionerne.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Dette lovforslag udmønter en del af Aftalen om finansloven for 2022, som har til formål at indføre vederlagsfri tandplej...
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse og en tilhørende vejledning i høring. Formål...
Læs mere