Tvisten om gyldig aftale og vildledning ved ellevering fra Modstrøm Danmark A/S

Sagen omhandler en tvist mellem en forbruger og Modstrøm Danmark A/S vedrørende en el-aftale indgået efter et telefonopkald i maj 2021. Tvisten vedrører gyldigheden af aftalen, påstået vildledning om aftalevilkår som "Klimaspare aftale", acontoafregninger og kWh-pris, samt korrektheden af selskabets fakturering.

Sagens faktiske omstændigheder

I januar 2021 deltog forbrugeren i en online konkurrence, hvor hun ifølge selskabet gav tilladelse til at blive kontaktet med henblik på markedsføring. I maj 2021 blev forbrugeren ringet op af en sælger fra selskabet, som ifølge forbrugeren lovede en billigere elpris end hos hendes daværende leverandør. Forbrugeren blev efterfølgende tilmeldt produktet "SpotEl" med tillæg, et abonnement og en servicepakke kaldet "Klimapakken". Leveringen af el startede den 1. august 2021.

Parternes påstande og argumenter

Forbrugeren gjorde gældende, at aftalen var ugyldig på grund af ulovligt telefonsalg, da hun ikke mente at have givet et gyldigt samtykke. Hun hævdede desuden at være blevet vildledt, da hun ikke var blevet oplyst om aconto-betalinger eller den grønne spareaftale. Forbrugeren krævede principalt 15.984,82 kr. og subsidiært 5.423,88 kr. tilbagebetalt.

Selskabet fastholdt, at der var indhentet et gyldigt samtykke til telefonisk kontakt via konkurrencen. Selskabet anførte, at alle aftalevilkår, herunder oplysninger om aconto og "Klimapakken", fremgik af den kontrakt, der var tilgængelig for forbrugeren på selskabets selvbetjeningsplatform.

Sagens forløb

Forbrugeren modtog og betalte løbende fakturaer fra selskabet. Den 30. september 2022, efter ca. 16 måneders levering, rettede forbrugeren henvendelse til selskabet med en klage over de høje omkostninger og uigennemskuelige fakturaer. Selskabet fremsendte herefter specificerede fakturaer og en forklaring på deres acontosystem. Forbrugeren opsagde aftalen, og leveringen ophørte den 31. oktober 2022. Efterfølgende modtog forbrugeren en slutopgørelse med et tilgodehavende på 4.442,28 kr., som hun bekræftede at have modtaget, men fastholdt sit oprindelige krav.

Nævnet kan ikke give forbrugeren medhold i kravet om tilbagebetaling.

Aftaleindgåelse og retsfortabende passivitet

Ankenævnet fandt, at selskabets telefoniske henvendelse til forbrugeren i maj 2021 var i strid med Forbrugeraftaleloven § 4, stk. 1, da selskabet ikke kunne dokumentere at have indhentet et gyldigt og tilstrækkeligt informeret samtykke. Det fremlagte konkurrencemateriale, hvor forbrugeren angiveligt gav sit samtykke, specificerede ikke selskabets navn, hvilket er et krav ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning. Som følge heraf var forbrugerens eventuelle løfte om at indgå en aftale i udgangspunktet ikke bindende jf. Forbrugeraftaleloven § 5.

Nævnet lagde dog afgørende vægt på, at forbrugeren havde udvist retsfortabende passivitet. Forbrugeren aftog el fra selskabet i 1 år og 3 måneder og klagede først over aftalegrundlaget 1 år og 2 måneder efter leveringsstart. Ved ikke at gøre indsigelse inden for en rimelig tidsperiode, er forbrugeren stiltiende indtrådt i aftaleforholdet og hæfter derfor for den leverede el i perioden 1. august 2021 til 31. oktober 2022.

Vildledning og kontraktvilkår

Nævnet fandt, at selskabet havde handlet i strid med Elleveringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, da kontrakten blev stillet til rådighed på selskabets selvbetjeningsplatform, som ikke udgør et varigt medium i henhold til definitionen i Forbrugeraftaleloven § 3, nr. 8. Dette forhold førte dog ikke til, at forbrugeren ikke skulle hæfte for opkrævningerne. Nævnet lagde vægt på, at forbrugeren havde aftaget el i en længere periode, løbende betalt regningerne, og at opkrævningerne var i overensstemmelse med den kontrakt, forbrugeren havde adgang til.

Fakturering og modregning

Efter en gennemgang af de fremlagte fakturaer konkluderede nævnet, at tidligere opkrævet aconto var blevet korrekt fratrukket i de senere periodeopgørelser. Selvom selskabets terminologi på fakturaerne kunne være vanskelig at gennemskue, medførte det ikke, at forbrugeren var blevet opkrævet økonomisk forkert.