Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forbruger og et energiselskab, OK A.m.b.a., vedrørende afregningen af gasforbrug under en fastprisaftale. Forbrugeren kræver tilbagebetaling af 968,74 kr. for perioden 31. december 2021 til 30. marts 2022.
Forbrugeren indgik en fastprisaftale med selskabet for perioden 31. december 2021 til 30. marts 2022. Ved årsopgørelsen den 2. juni 2022 blev forbrugerens gasforbrug i fastprisperioden opgjort til 437,01 m3. Forbrugeren mener, at det faktiske forbrug i perioden var 566 m3, baseret på en manuel aflæsning af gasmåleren. Forskellen medførte, at en del af forbruget blev afregnet til en højere variabel pris, hvilket førte til tilbagebetalingskravet.
Forbrugeren anfører, at afregningen skal baseres på det faktiske forbrug i perioden, som hun selv har aflæst. Hun oplyser, at hun forsøgte at indberette en måleraflæsning ved fastprisperiodens udløb, men fik at vide af distributionsselskabet, at der kun foretages én årlig aflæsning.
Selskabet anfører, at afregningen er foretaget korrekt i henhold til de gældende regler. Da forbrugerens gasmåler er skabelonsafregnet og ikke fjernaflæst, opgøres forbruget ikke ud fra individuelle aflæsninger i løbet af året. I stedet fordeles forbrugerens samlede årsforbrug ud på de enkelte måneder efter en fordelingsnøgle baseret på et kollektivt forbrugsmønster i det geografiske område. Denne metode leveres af distributionsselskabet (Evida) og er beskrevet i "Regler for Gasdistribution". Selskabet modtager residualtal fra distributionsselskabet og afregner på baggrund heraf.
Nævnet afviser at behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at behandle sagen efter § 4 i nævnets vedtægter.
Ankenævnet konstaterer, at selskabets afregning af forbrugerens gasforbrug sker i overensstemmelse med "Regler for Gasdistribution", som er anmeldt af distributionsselskabet til Forsyningstilsynet. Disse regler indebærer, at forbrugerens årlige gasforbrug fordeles ud over årets måneder baseret på et kollektivt forbrugsmønster i regionen, og ikke ud fra forbrugerens faktiske, personlige forbrugsmønster, da gasmåleren ikke er fjern- eller timeaflæst.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med distributionsselskaberne. Ifølge Naturgasforsyningsloven § 40, stk. 1, skal de metoder, der anvendes til at fastsætte betingelser og vilkår for adgang til distributionsnettet, herunder tariffer og priser, anmeldes til Forsyningstilsynet.
Da afregningsmetoden er en anmeldt metode, hvis rimelighed er underlagt Forsyningstilsynets tilsyn, falder en vurdering af metoden uden for Ankenævnets kompetence. Dette følger af , som undtager klager, hvis behandling er henlagt til andre offentlige myndigheder. Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Klagegebyret tilbagebetales til forbrugeren.
Energiankenævnet har truffet afgørelse i tre sager omhandlende varsling af elprisændringer, skønnet elforbrug og kompetenceforhold vedrørende gasaftaler.

Sagen omhandler en tvist mellem en forbruger og Roskilde Forsyning vedrørende en efteropkrævning for varme. Forbrugeren modtog en usædvanligt høj regning for varmeåret 2002/2003, hvilket forsyningen forklarede med en for lav aflæsning i det foregående år, 2001/2002. Parterne var enige om, at det gennemsnitlige årsforbrug for ejendommen var ca. 27 MWh.
De registrerede forbrugsdata var som følger:
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Nævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
| Aflæsningsdato | Målerstand (MWh) | Forbrug (MWh) |
|---|
| 01.10.2001 | 127,117 | |
| 30.09.2002 | 145,570 | 18,453 |
| 30.09.2003 | 179,657 | 34,087 |
I løbet af 2003 var varmemåleren ude af drift i perioden 3. juni til 22. oktober på grund af en løs sikring. Efter reparation og aflæsning i oktober 2003 opstod uenigheden om det fakturerede forbrug. Måleren blev efterfølgende testet på et uafhængigt værksted og fundet at registrere korrekt.
Energitilsynet fandt det urimeligt, at Roskilde Forsyning opkrævede betaling for et beregnet merforbrug for regnskabsåret 2001/2002. Tilsynet henviste til en praksis, hvor regulering normalt kun kan ske for indeværende og foregående regnskabsår, medmindre forbrugeren har handlet i ond tro. Tilsynet mente ikke, der var grundlag for at statuere ond tro og anså forsyningens krav som en efterregulering af et tidligere år, hvilket blev anset for urimeligt efter Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
Roskilde Forsyning klagede over afgørelsen og anførte, at der ikke var tale om et beregnet forbrug, men en afregning baseret på faktiske måleraflæsninger. Forsyningen argumenterede for, at de var berettigede til at opkræve betaling for det samlede forbrug, der var registreret på måleren mellem de to årlige aflæsninger, og at den høje regning for 2002/2003 reelt dækkede et for lavt opgjort forbrug fra 2001/2002.

Sagen omhandler en klage over afregning for fjernvarme for en periode på otte år, hvor klager mener, at en målerfejl har...
Læs mere
Klager indbragte en sag for Energiklagenævnet den 13. august 2000, der omhandlede Energitilsynets afgørelse af 14. febru...
Læs mere