Klage over Dagnæs-Bækkelund Varmeværks beregning af varmeforbrug

Klager indbragte en sag for Energiklagenævnet den 13. august 2000, der omhandlede Energitilsynets afgørelse af 14. februar 2000. Afgørelsen fastslog, at der ikke var grundlag for at rette indvendinger mod Dagnæs-Bækkelund Varmeværks fremgangsmåde ved beregning af varmeforbrug.

Baggrund for varmeforbruget

I efteråret 1996 blev klager tilsluttet fjernvarmeforsyningen fra Dagnæs-Bækkelund Varmeværk. Varmeværket havde estimeret et årligt varmeforbrug på 16 MWh for ejendommen, baseret på dens størrelse og alder sammenlignet med lignende ejendomme i forsyningsområdet. Der blev ikke taget højde for varmeproduktion fra en eksisterende varmepumpe i huset.

Efterfølgende viste det sig, at det faktiske varmeforbrug var betydeligt højere end det estimerede. Forbruget fra september 1997 til september 1998 var cirka 22 MWh, og fra september 1998 til september 1999 forventedes det at overstige 23 MWh.

Undersøgelse af varmemåler og anlæg

På grund af det høje forbrug blev varmeværkets anlægsdele og varmemåler undersøgt. I foråret 1999 blev ejendommens varmemåler afprøvet på et akkrediteret værksted, hvor der ikke blev konstateret fejl. Efter genmonteringen af varmemåleren oplyste klager, at forbruget faldt markant. Dagnæs-Bækkelund Varmeværk erkendte, at der var foretaget et fejlskøn over ejendommens varmeforbrug i forbindelse med tilbudsgivningen i september 1996, men afviste at yde godtgørelse, da testen ikke påviste fejl ved varmeværkets anlægsdele.

Energitilsynets oprindelige afgørelse

Energitilsynet behandlede sagen i henhold til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4. Tilsynet fandt ikke anledning til at rette indvendinger mod Dagnæs-Bækkelund Varmeværks fremgangsmåde. De lagde vægt på, at varmeværket havde kontrolleret varmemåleren, og at denne ikke viste fejl. Energitilsynet fastslog desuden, at de ikke havde kompetence til at vurdere, om det afregnede forbrug var i overensstemmelse med det registrerede forbrug, da dette ville kræve bevisførelse og skulle henvises til domstolene eller Forbrugerklagenævnet.

Klagerens indvendinger

Klager påklagede Energitilsynets afgørelse og anførte, at tilsynet havde misforstået sagens indhold. Klager fastholdt, at varmeværket havde begået fejl ved beregning af varmeforbruget og datalogningen, hvilket varmeværket ifølge klager havde erkendt. Klager krævede en varmeregning i overensstemmelse med varmeværkets oprindelige beregning eller fuld etablering af et nyt varmeanlæg for varmeværkets regning.

Energitilsynets redegørelse

I sin redegørelse af 18. januar 2001 fastholdt Energitilsynet sin argumentation. De gentog, at deres kompetence var begrænset til at vurdere, om varmeværkets fremgangsmåde var i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven. Tilsynet understregede igen, at en bedømmelse af afregnet versus registreret forbrug lå uden for deres kompetence og skulle afgøres ved domstolene.

Leveringsbestemmelser og lovgivning

Dagnæs-Bækkelund Varmeværks leveringsbestemmelser, anmeldt den 31. oktober 1996, indeholder relevante punkter:

• Målerkontrol: Varmeværkets målere kontrolleres i henhold til "Bekendtgørelse om kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed".
• Forbrugsafregning: Forbrugsafgiften beregnes på grundlag af det registrerede energiforbrug og fjernvarmevand på ejendommens energimåler.
• Fejl ved måling: Hvis der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse, fastsættes forbruget efter gældende regler for beregnet forbrug.
• Målerafprøvning: Varmeværket er berettiget til at udføre målerafprøvning for egen regning, og forbrugeren kan mod betaling forlange måleren afprøvet.
• Målernøjagtighed: Hovedmåleren anses for at vise rigtigt, hvis den ved afprøvning overholder nøjagtighedskravene i henholdsvis Måleteknisk direktiv for varmtvandsmålere eller Måleteknisk direktiv for varmeenergimålere.
• Acontobetaling: Varmeværket fastsætter og udskriver acontoregninger og opgørelser.

Ifølge Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1 skal priser og andre betingelser for leverancer anmeldes til Energitilsynet. Tilsynet kan give pålæg om priser og betingelser, hvis de er urimelige eller i strid med Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 14. februar 2000.

Nævnets vurdering

Nævnet konstaterede, at Dagnæs-Bækkelund Varmeværks priser og leveringsbestemmelser var anmeldt til Energitilsynet i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at leveringsbestemmelserne opfyldte kravene i Varmeforsyningsloven, og at varmeværket havde handlet i overensstemmelse hermed.

Det blev fremhævet, at varmeværket havde foranlediget måleren testet, og at der ikke blev konstateret fejl ved denne. Nævnet bemærkede, at varmeværkets ordning med acontobetaling og efterfølgende endelig opgørelse (pkt. 6.1 i leveringsbestemmelserne) indebærer, at en skønnet acontobetaling forud for leveranceforholdets påbegyndelse ikke er til hinder for en senere endelig afregning baseret på det registrerede forbrug.

Kompetenceafgrænsning

Spørgsmålet om, hvorvidt der efter bestemmelserne i pkt. 5.9 i leveringsbestemmelserne var grundlag for en anden fastsættelse af forbruget, lå uden for nævnets kompetence. Nævnet fastslog, at et sådant spørgsmål i givet fald skulle afgøres efter bevisførelse under en retssag ved de almindelige domstole.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.