Ugyldig elleveringsaftale grundet uanmodet telefonisk henvendelse - Modstrøm Danmark ⅍

Sagen omhandler en tvist om hæftelse for elforbrug i perioden 1. maj 2013 til 31. juli 2013, efter elhandelsvirksomheden Modstrøm Danmark A/S kontaktede forbrugeren. På forbrugerens adresse var hans hustrus eventfirma registreret.

Forbrugerens fremstilling

Forbrugeren modtog den 20. marts 2013 en bekræftelsesmail og et velkomstbrev på sin hustrus firma-mail vedrørende en privataftale om ellevering, som han ikke kendte til. Han gjorde samme dag indsigelse via mail. Den 25. marts 2013 blev han ringet op på sit private telefonnummer af en person, han antog var fra hans daværende elselskab, Østkraft. På baggrund af denne samtale indgik han en aftale. Da han senere modtog fakturaer fra Modstrøm Danmark A/S, nægtede han at betale, da han mente fortsat at være kunde hos og betale til Østkraft.

Elhandelsvirksomhedens fremstilling

Modstrøm Danmark A/S oplyser, at de i starten af marts 2013 kontaktede det registrerede firma på adressen for at indgå en aftale. Under denne samtale kom de i kontakt med forbrugeren og indgik i stedet en privataftale. Den 20. marts 2013 sendte de et velkomstbrev, hvorefter forbrugeren bekræftede aftalen via et link. Virksomheden afviser at have modtaget en indsigelse fra forbrugeren. Den 25. marts 2013 ringede de igen til forbrugeren for at bekræfte aftalen, hvor han accepterede og samtidig bekræftede, at han ville modtage fakturaer fra både dem og Østkraft.

Sagens forløb

Sagen blev indledt ved Retten på Bornholm med et betalingspåkrav. Efter forbrugerens indsigelse blev den civile retssag ophævet og oversendt til Ankenævnet på Energiområdet.

Ankenævnet fastslår, at aftalen om leverandørskifte mellem forbrugeren og Modstrøm Danmark A/S er ugyldig. Forbrugeren fritages derfor for ethvert betalingskrav fra elhandelsvirksomheden.

Nævnets begrundelse

Nævnets afgørelse er baseret på reglerne om uanmodet telefonisk henvendelse. Efter Forbrugeraftaleloven § 4 må en erhvervsdrivende ikke rette telefonisk henvendelse til en forbruger for at indgå en aftale uden forbrugerens forudgående anmodning.

Elhandelsvirksomheden påberåbte sig, at henvendelsen oprindeligt var rettet mod et erhverv. Ifølge Forbrugeraftaleloven § 2, stk. 2, påhviler det den erhvervsdrivende at dokumentere, at en henvendelse ikke var rettet mod en forbruger. Nævnet fandt, at elhandelsvirksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde, da henvendelsen resulterede i en privataftale, og virksomheden dermed ikke havde rimelig grund til at antage, at aftalen var til erhvervsmæssig anvendelse.

Henvendelsen var derfor i strid med forbuddet, og konsekvensen heraf er, ifølge lovens § 5, at et løfte afgivet under sådanne omstændigheder ikke er gyldigt. Aftalen mellem parterne er således ugyldig.

Da aftalen er ugyldig, har elleverandøren leveret elektricitet uden forbrugerens forudgående anmodning. I henhold til Forbrugeraftaleloven § 6, 2. pkt., er forbrugeren ikke forpligtet til at betale for den leverede og forbrugte elektricitet. Dette understøttes af, at et leverandørskifte ifølge Elforsyningsloven § 6 forudsætter en gyldig aftale.

Elhandelsvirksomheden pålægges at betale sagsomkostninger på 8.500 kr. til ankenævnet, jf. § 26, stk. 1, nr. 1, i ankenævnets vedtægter. Klagegebyret på 160 kr. tilbagebetales til forbrugeren, jf. § 25, stk. 2, i ankenævnets vedtægter.