MyPower ApS vs. Forbruger: Tvist om gyldig aftale vedrørende ellevering efter telefonsalg

Sagen omhandler en tvist om betaling for et stort merforbrug af el, som blev konstateret ved en målerudskiftning den 29. oktober 2014. Forbrugeren, som har boet på adressen siden 1994, havde foretaget selvaflæsninger i de foregående 20 år. Ved udskiftningen blev der konstateret et uregistreret forbrug på 47.504 kWh.

Parternes påstande og forløb

Energiselskabet fremsendte en slutopgørelse den 28. november 2014 for det konstaterede merforbrug. Forbrugeren bestrider at have modtaget denne eller efterfølgende rykkere. Den 2. februar 2015 afleverede en medarbejder fra selskabet et lukkevarsel til forbrugerens 12-årige datter. Efter telefonisk kontakt med selskabet betalte forbrugeren det fulde beløb under protest den 4. februar 2015.

Forbrugeren mener, at merforbruget skyldes en periodisk fejl på den gamle måler, og at det faktiske forbrug efter målerudskiftningen er på et normalt niveau. Forbrugeren afslog et tilbud om at få måleren testet på et laboratorium, da en sådan test ifølge forbrugeren ikke ville kunne påvise en periodisk fejl.

Energiselskabet fastholder kravet baseret på den aflæste målerstand. Parterne afholdt et møde den 13. november 2015 uden at opnå enighed, hvorefter sagen blev indbragt for Ankenævnet på Energiområdet den 17. december 2015.

Leveringsforholdet

Forbrugeren har ved at aftage elektricitet accepteret et kontraktforhold med netselskabet og en elleverandør. Ifølge Elforsyningsloven § 34, stk. 1 har en virksomhed med forsyningspligt pligt til at levere el til forbrugere i sit område. Hvis forbrugeren vælger en anden leverandør, sker dette via en aftale i henhold til Elforsyningsloven § 6. Aftaleforholdet er således reguleret af selskabernes leveringsbetingelser, elforsyningsloven og anden relevant lovgivning, herunder aftale- og købeloven.

Afgørelse om lineær beregning og delvis forældelse

Ankenævnet pålægger Thy-Mors Energi Service A/S at foretage en lineær fordeling af det omtvistede merforbrug på 47.504 kWh for perioden fra den 17. december 2005 til den 29. oktober 2014. Forbruget skal faktureres til de enhedspriser, der var gældende i de respektive afregningsår.

Nævnet finder det ikke sandsynligt, at det store merforbrug er opstået over en kort periode, men derimod over de mange år med selvaflæsning. Da det præcise tidspunkt for forbruget ikke kan fastslås, er en lineær beregning den mest rimelige metode. Målerstanden lægges til grund, da måleren ikke er blevet undersøgt på et akkrediteret laboratorium, og nævnet ikke finder grundlag for at iværksætte en sådan undersøgelse.

Forældelse af kravet

Spørgsmålet om forældelse er centralt for afgørelsen. Energiselskabets krav er underlagt forældelseslovens regler. Den almindelige forældelsesfrist på 3 år suspenderes, da selskabet først fik kendskab til kravet ved målerudskiftningen den 29. oktober 2014.

Dog gælder der en absolut forældelsesfrist på 10 år. I henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4, jf. § 2, kan et krav ikke gøres gældende, når der er gået 10 år fra den fordringsgivende handling. Da klagen blev indgivet til ankenævnet den 17. december 2015, er alle fordringer, der vedrører forbrug før den 17. december 2005, forældede. Det lineært beregnede merforbrug for perioden fra 11. april 1995 til 17. december 2005 kan derfor ikke opkræves og skal krediteres forbrugeren.

Sagsomkostninger

Da forbrugeren får medhold i betydeligt omfang, skal energiselskabet betale sagsomkostninger på 8.500 kr. til ankenævnet og tilbagebetale klagegebyret på 160 kr. til forbrugeren.