Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Tyskland, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Šváby
Sagen omhandler Karen Dittrich, Robert Klinke og Jörg-Detlef Müller mod Forbundsrepublikken Tyskland. Sagen drejer sig om, hvorvidt den tyske statsordning for hjælp til tjenestemænd i tilfælde af sygdom er omfattet af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling i beskæftigelse og erhverv.
Sagsøgerne, der er tjenestemænd, anførte, at de var blevet diskrimineret, fordi deres registrerede partnere ikke var berettiget til samme hjælp som ægtefæller. De hævdede, at hjælpen skulle betragtes som "løn" og derfor var omfattet af direktivets forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
Den tyske regering argumenterede for, at hjælpen var en del af den offentlige sociale sikring og derfor ikke var omfattet af direktivet.
Domstolen skulle tage stilling til, om den omhandlede hjælp til tjenestemænd i tilfælde af sygdom udgør "løn" i EU-rettens forstand, og dermed falder ind under direktivets anvendelsesområde.
Domstolen fastslår, at artikel 3, stk. 1, litra c), og stk. 3, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at hjælp til tjenestemænd i tilfælde af sygdom, som den der ydes i Tyskland, er omfattet af direktivets anvendelsesområde, hvis finansieringen påhviler staten som offentlig arbejdsgiver. Det er op til den nationale ret at efterprøve dette.
Domstolen understreger, at ydelsen skal betragtes som "løn" i henhold til artikel 157 TEUF, da den ydes som følge af ansættelsesforholdet og finansieres af arbejdsgiveren.

Rapporten er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen



Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret vedrørende fortolkningen af artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Sagen er anlagt af Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF) som mandatar for Erik Toftgaard mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Toftgaard blev afskediget fra sin stilling som statsamtsmand i Vejle, da stillingen blev nedlagt. Han modtog ikke rådighedsløn, da han var fyldt 65 år og berettiget til tjenestemandspension. DJØF anlagde sagen, da de mente, at afslaget på rådighedsløn udgjorde forskelsbehandling på grund af alder.
DJØF argumenterede for, at rådighedsløn ikke er en erhvervstilknyttet social sikringsordning, og at aldersgrænsen på 65 år ikke er et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde et legitimt formål.
Ministeriet argumenterede for, at tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, er omfattet af undtagelsen i forskelsbehandlingslovens § 6a og artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78, da rådighedsløn skulle anses for en erhvervstilknyttet social sikringsordning. Subsidiært argumenterede ministeriet for, at § 32, stk. 4, nr. 2, opfyldte betingelserne i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78.
Nye rapporter belyser sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse samt behovet for en mere koordineret indsats på tværs af sektorer.
Vejledning til EF-Forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger
Højesteret forelagde herefter fire præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, der primært omhandlede fortolkningen af artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv 2000/78.

Sagen omhandler Thomas Specht m.fl. mod Land Berlin og Bundesrepublik Deutschland og drejer sig om forskelsbehandling på...
Læs mere
Sagen omhandler Konstantinos Maïstrellis' ansøgning om forældreorlov, som blev afvist af den græske justitsminister med ...
Læs mere