Sø- og Handelsretten: Tvist om opfyldelse af aftale om lufttransport – for sen indlevering af gods

SAS Cargo fastholdt, at det sene indleveringstidspunkt gjorde det umuligt for terminaloperatøren (AAT) at færdiggøre de tidskrævende aktiviteter (tjek, scanning, DGR acceptance check, opbygning på flypalletter) for alt det ikke-farlige gods før flyets afgang. Retten skulle således afgøre, hvilken indleveringsfrist der var gældende for det ikke-farlige gods.

Retten fandt, at "General Conditions of Carriage for Cargo" var en integreret del af aftalen. Selvom pkt. 5.3.2 gav SAS Cargo ret til betaling ved modtagelse af godset, måtte retten vurdere, om SAS Cargo var skyld i den manglende transport.

Retten fastslog, at den kontraktuelle indleveringsfrist for det ikke-farlige gods var 48 timer før afgang.

Retten lægger i den forbindelse vægt på, at dokumentet [QCP Operating Procedures, 6-timers frist] er fra april 2019, og at parternes aftale, hvori der henvises til en gældende indleveringsfrist på 48 timer, er indgået i april 2020.

Retten afviste, at den angivne standardfrist på 6 timer i AAT-dokumentet trådte i stedet for den aftalte 48-timers frist. Retten fandt desuden, at Wai Hong Ngs e-mail om levering "asap" kun vedrørte den tidligste indleveringsfrist (som var afskaffet for ikke-farligt gods) og ikke den seneste.

Da det ikke-farlige gods blev modtaget den 3. maj 2020 kl. 00:13–00:16 (ca. 10 timer før afgang), var godset indleveret for sent i forhold til den aftalte frist på 48 timer.

Da det således skyldes Strait Airs forhold, at en del af det ikke-farlige gods ikke blev transporteret på afgang den 3. maj 2020, tager retten SAS Cargos frifindelsespåstand til følge.

Afgørelse: SAS Cargo Group A/S frifindes. Strait Air Transport A/S blev pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til SAS Cargo.

Sagsøgerens Hovedargumenter

STIGSHØJ ApS krævede erstatning for varens værdi samt følgeskader, i alt 2.150.000 kr. plus renter. Deres argumenter var baseret på:

• Kontraktmæssigt ansvar: SGL havde påtaget sig ansvaret for transporten og skulle sikre, at den blev udført forsvarligt, jf. principperne i Købeloven § 43 om mangler ved leverede varer.
• Bevisbyrde: Da varerne blev modtaget intakte af transportøren og leveret skadede, lå bevisbyrden hos de sagsøgte for at godtgøre, at skaden skyldtes omstændigheder, de ikke kunne kontrollere.

De Sagsøgtes Forsvar og Indsigelser

De sagsøgte anmodede alle om frifindelse og fremførte primært, at de ikke kunne holdes ansvarlige for skaden, eller at deres ansvar var begrænset i henhold til de gældende transportbetingelser (herunder Montreal-konventionen, hvis den fandt anvendelse, eller de generelle befordringsbetingelser).

Retten skulle afgøre, hvilken af de sagsøgte der var den ansvarlige fragtfører i forholdet til STIGSHØJ ApS, og i hvilket omfang deres ansvar eventuelt kunne begrænses i henhold til dansk og international transportret.

Retten måtte foretage en nøje vurdering af de indgåede aftaler mellem STIGSHØJ ApS og SGL for at fastslå, om SGL havde påtaget sig et selvstændigt fragtføreransvar eller udelukkende speditøransvar.