Sø- og Handelsretten frifinder Fakro i sag om markedsføringslovens anvendelse på online markedsføring

Sagen omhandlede, hvorvidt Fakro sp. z o.o. (sagsøgte) var ansvarlig for visning af to videosekvenser, benævnt "Hoppevideo" og "Sparkevideo", samt en tjekliste på udenlandske sociale medieprofiler, og om disse visninger krænkede VKR Holding A/S' (sagsøger) rettigheder efter markedsføringsloven. Det primære spørgsmål var, om markedsføringsloven fandt anvendelse på de omtvistede visninger.

Sagsøgers påstande

VKR Holding A/S nedlagde påstand om:

• Forbud mod Fakro sp. z o.o.'s brug af de nævnte videoer.
• Påbud om straks at fjerne videoerne fra Facebook, YouTube og TikTok, subsidiært at sende anmodninger til platformene om fjernelse.
• Betaling af 150.000 kr. i erstatning med tillæg af procesrenter.
• Pålæggelse af bødestraf for overtrædelse af Markedsføringsloven § 20 og § 21.

VKR gjorde gældende, at Fakros markedsføring var i strid med reglerne om sammenlignende reklame, jf. Markedsføringsloven § 21, og generalklausulerne om god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, § 4, § 5, § 6 og § 20. Det blev anført, at Fakros brug af rød farve og udtryk som "COMPETITOR" og "NOT FAKRO" i tjeklisten og videoerne skabte en klar reference til VKR's VELUX-varemærke, som er velkendt for sin rød-hvide farvekombination. Markedsføringen blev anset for vildledende og miskrediterende.

Sagsøgtes påstande og anbringender

Fakro sp. z o.o. nedlagde påstand om frifindelse. Fakro anførte, at den danske markedsføringslov ikke fandt anvendelse, da markedsføringen ikke var rettet mod det danske marked og ikke havde haft en konkret virkning her. Videoerne og tjeklisten var uploadet på udenlandske SoMe-profiler (Frankrig, Estland, Malaysia, Rusland, Italien, Slovenien, Chile, Litauen) og var på fremmedsprog. Fakro Danmark A/S, det danske datterselskab, havde ikke anvendt materialet.

Fakro bestred desuden at være medvirkensansvarlig for datterselskabers eller tredjeparters handlinger, idet Fakro sp. z o.o. ikke kontrollerede disse enheders markedsføringsbeslutninger. Fakro gjorde også gældende, at der forelå passivitet fra VKR's side, da videoerne havde været tilgængelige i over 10 år uden indsigelser, og at et "de minimis"-princip burde finde anvendelse grundet det begrænsede antal visninger.

Præjudicielle spørgsmål

VKR anmodede om, at der blev forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiver om urimelig handelspraksis og vildledende/sammenlignende reklame, især om harmoniserede kriterier for at henføre markedsføringshandlinger og virkningsprincippet i grænseoverskridende sager.

Sø- og Handelsretten frifandt Fakro sp. z o.o. for alle VKR Holding A/S' påstande. Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at visningen af tjeklisten og de omtvistede videosekvenser havde, ville få eller var påtænkt at have en sådan virkning i Danmark, at de kunne anses for at være rettet mod danske forbrugere. Den blotte tilgængelighed på internettet og muligheden for at købe Fakro-produkter i Danmark via Fakro sp. z o.o.'s datterselskab eller byggemarkeder var ikke tilstrækkelig til at statuere virkning i Danmark.

Som følge heraf faldt visningerne uden for Markedsføringsloven's anvendelsesområde. Da VKR's krav i det hele støttedes på markedsføringsloven, blev Fakro sp. z o.o. frifundet.

Retten afviste desuden VKR's anmodning om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, da spørgsmålet om markedsføringslovens anvendelse i den foreliggende sag ikke gav anledning til tvivl om fortolkningen af EU-retten.

VKR Holding A/S blev pålagt at betale 40.000 kr. ekskl. moms i sagsomkostninger til Fakro sp. z o.o. med tillæg af procesrenter efter rentelovens § 8 a.