Konkurskarantæne idømt direktør for [Virks. ApS 1] grundet groft uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandlede en kurators påstand om konkurskarantæne i tre år mod sagsøgte, der var direktør for Virks. ApS 1 under konkurs. Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært konkurskarantæne i en kortere periode end tre år.

Selskabets baggrund og Sagsøgtes rolle

Virks. ApS 1 blev stiftet den 26. januar 2011 af sagsøgte med en selskabskapital på 80.000 kr. Sagsøgte var registreret som direktør fra stiftelsen til den 1. juli 2011 og igen fra den 1. november 2016 til den 31. oktober 2017, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling. Selskabets formål var restaurationsdrift.

Konkursbegæringen blev modtaget den 14. september 2017, hvilket udgjorde fristdagen. Der var anmeldt krav i konkursboet på 1.810.878,25 kr., hvoraf SKATs krav udgjorde 831.078 kr.

Kurators påstande om groft uforsvarlig forretningsførelse

Kurator gjorde gældende, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket opfyldte betingelserne for konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1. Dette blev begrundet med fire hovedforhold:

• Systematisk manglende afregning af A-skat, AM-bidrag og moms: Selskabet havde siden stiftelsen systematisk forsømt at betale forfaldne skatter og afgifter, hvilket havde påført SKAT et betydeligt tab. Gælden til SKAT udgjorde 831.828 kr. ved konkursdekretets afsigelse, og den samlede anmeldte gæld var 1.811.628,25 kr. Sagsøgte havde ikke foretaget indbetalinger til SKAT i sin seneste direktørperiode fra 1. november 2016 til konkursen.
• Manglende bogføring: Sagsøgte havde forsømt at leve op til de ledelsesmæssige forpligtelser i Selskabsloven § 118, stk. 1 og Bogføringsloven §§ 6-10, herunder pligten til god bogføringsskik og opbevaring af regnskabsmateriale i fem år. Kurator havde kun modtaget købsfakturaer for 2016 og 2017, og der manglede kontospecifikationer, resultatopgørelse, balance og årsrapport for 2016/2017. Bogføringen blev anset for ufyldestgørende og ikke retvisende.
• Fortsat drift efter påstået ophørstidspunkt: Sagsøgte havde forklaret, at driften stoppede den 31. maj 2017, men der var fortsat aktivitet på selskabets bankkonto frem til konkursen den 31. oktober 2017. Sagsøgte havde i denne periode modtaget løn fra selskabet, og selskabets bankkonto var blevet stillet til rådighed for en forpagter.
• Omfattende sammenblanding af midler: Selskabet havde i vidt omfang sammenblandet midler med andre selskaber uden korrekte mellemregninger. Eksempler inkluderede finansiering af selskabskapital for et nystiftet selskab, hvor sagsøgte var direktør, og betaling af afdrag på et løsørepantebrev, der vedrørte et andet selskab.
• Gentagne konkurser: Sagsøgtes tidligere deltagelse i ledelsen af fire konkursramte selskaber blev anført som en skærpende omstændighed, der understøttede uegnethed til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden personlig hæftelse.

Sagsøgtes anbringender

Sagsøgte gjorde gældende, at hun havde standset selskabets hovedaktiviteter, da det stod klart, at videreførelse var umulig. Hun henviste til retspraksis, der angiver, at skattegæld i sig selv ikke automatisk udløser konkurskarantæne, og at ledelsen er berettiget til at udøve skøn vedrørende den videre drift (business judgement rule). Sagsøgte bestred, at selskabet var utilstrækkeligt kapitaliseret, og at håbløshedstidspunktet var indtrådt. Hun anførte desuden, at selskabets finansbogholderi var opdateret, og at alle skatter og afgifter var indberettet rettidigt. Subsidiært påstod sagsøgte, at karantæneperioden ikke burde overstige to år, da der var forløbet mere end et år siden konkursdekretets afsigelse.

Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne var opfyldt i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2.

Rettens vurdering af groft uforsvarlig forretningsførelse

Retten lagde til grund, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse baseret på følgende forhold:

• Manglende bogføring: Kurator havde ikke modtaget et fuldstændigt bogføringsmateriale, og selskabet havde ikke overholdt Bogføringsloven §§ 6-10 og § 13, stk. 1 samt årsregnskabslovens regler. Sagsøgte bar ansvaret herfor som direktør, jf. Selskabsloven § 118, stk. 1.
• Manglende afregning af skatter og afgifter: Selskabet havde i strid med lovgivningen undladt at afregne moms, skat og arbejdsbidrag. Gælden til SKAT var forøget med over 400.000 kr. i sagsøgtes direktørperiode, og SKAT var i vidt omfang blevet anvendt som kreditfacilitet.
• Utilstrækkelig økonomistyring og kapitalberedskab: Sagsøgte havde ikke sikret, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, og at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde forpligtelser, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2.
• Sammenblanding af midler: Der havde været en betydelig sammenblanding af økonomien i selskabet med andre selskaber og personer uden korrekte mellemregninger.
• Fortsat drift efter påstået ophør: Selskabet havde fortsat aktivitet på bankkontoen efter det påståede ophørstidspunkt, herunder udbetaling af løn til sagsøgte og andre medarbejdere.
• Tidligere deltagelse i konkursramte selskaber: Sagsøgtes tidligere deltagelse i ledelsen af andre konkursramte selskaber blev anset som en skærpende omstændighed.

Retten fandt, at driften og ledelsen af selskabet i den relevante periode samlet set fremstod yderst rodet og uforsvarlig. Sagsøgte havde tilsidesat de pligter, der påhviler ledelsen i medfør af lovgivningen, og var derfor uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Karantæneperiode og omkostninger

Karantæneperioden blev fastsat til to år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1, 2. pkt, idet der var forløbet 18 måneder fra konkursdekretets afsigelse.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med 37.500 kr. (inkl. moms) og kurators vederlag med 37.500 kr. (inkl. moms).