Konkurskarantæne idømt direktør for manglende bogføring og fortsat drift efter håbløshedstidspunkt

Sagen omhandler en kurators påstand om konkurskarantæne mod sagsøgte, der var direktør for Sagsøger ApS, et selskab under konkurs. Sagsøger ApS blev stiftet i november 2013 med en selskabskapital på 80.000 kr. og havde til formål at udføre tele-, data- og fiberløsninger. Selskabet blev taget under konkursbehandling i november 2016 efter en konkursbegæring fra SKAT.

Kurators påstande

Kurator nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år. Dette blev begrundet med:

• Manglende bogføring og regnskabsaflæggelse: Selskabet havde ikke ført tilstrækkelig bogføring, og der manglede fysiske bilag og elektronisk bogføring for de sidste måneder op til konkursen. Kurator havde kun modtaget delvist materiale fra en tidligere revisor.
• Systematisk restance til SKAT: Selskabet havde siden 2013 undladt at afregne A-skat, AM-bidrag og moms, hvilket havde resulteret i en restance på 1.421.617 kr. til SKAT. Den samlede anmeldte gæld i konkursboet udgjorde over 2 mio. kr.
• Fortsat drift efter håbløshedstidspunktet: Selskabet havde aldrig præsteret overskud og havde en negativ egenkapital på 920.040 kr. i 2015. Kurator gjorde gældende, at sagsøgte fortsatte driften, selv efter det burde have stået klart, at det ville medføre betydelige tab for kreditorerne.

Sagsøgtes påstande og forklaring

Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode. Han forklarede, at han er elektriker og havde hyret en advokat til at oprette selskabet og en revisor til at varetage bogføringen. Problemerne skyldtes ifølge sagsøgte, at mange kunder ikke betalte, ikke accepterede tidsplaner eller gik konkurs. Han mente, at han havde gjort, hvad han kunne for at opfylde sine forpligtelser, og at de finansielle udfordringer skyldtes udefrakommende forhold.

Sagsøgte bestred, at han havde handlet groft uforsvarligt, og henviste til, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde af grov uagtsomhed eller misbrug af reglerne, ikke blot for forretningsmæssig udygtighed. Han anførte, at han havde indberettet skatter korrekt, og at manglende afregning skyldtes presset drift, ikke manglende vilje. Han mente desuden, at selskabet havde tilgodehavender og igangværende arbejder, der kunne understøtte driften, og at aktiverne ikke var værdiløse ved konkursen.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Retten lagde vægt på følgende:

Rettens begrundelse

• Mangelfuld bogføring: Kurator havde ikke modtaget fuldstændigt bogføringsmateriale, og selskabet havde ikke overholdt Bogføringsloven § 6, stk. 1, stk. 2, § 9, stk. 1 og § 10, stk. 1 vedrørende tilrettelæggelse, registrering og opbevaring af regnskabsmateriale.
• Manglende afregning af skat: Selskabet havde gennem en længere periode fra 2013 undladt at afregne moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket havde medført en betydelig restance til SKAT.
• Fortsat drift trods negativ egenkapital: Selskabet havde aldrig været drevet med overskud, og den negative egenkapital var over 900.000 kr. i 2015. Sagsøgte fortsatte driften, selvom det burde have stået ham klart, at dette ville medføre en betydelig risiko for tab for kreditorerne, herunder SKAT. Dette var i strid med Selskabsloven § 118, stk. 2.

Retten konkluderede, at sagsøgte havde tilsidesat sine pligter som ledelse, og at selskabets kreditorer herved var påført betydelige tab. På denne baggrund fandt retten det rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og stk. 2.

Afgørelse

Da der var forløbet mere end et år fra konkursdekretets afsigelse, fastsattes karantæneperioden til to år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 62.500 kr. inklusiv moms.