Uenighed om skønsmæssig erstatning for stjålne ure og iPad grundet manglende dokumentation

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder, at det er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Kravene til beviset skærpes, når der er tale om genstande af større værdi. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at klageren ikke har bevist ægtheden og værdien af de to stjålne ure og iPad'en.

Nævnets begrundelse

Rolex-ur: Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for urets ægthed i form af et certifikat eller andet ægthedsbevis. Vurderingen fra guldsmeden er foretaget efter indbruddet uden uret til stede, og der fremgår intet serienummer. De fremlagte fotos anses ikke for at kunne dokumentere urets ægthed.

Tag Heuer-ur: Klageren har ikke redegjort nærmere for erhvervelsen af uret eller fremlagt dokumentation herfor i form af en kvittering eller bankoverførsel.

iPad: Der er ikke fremlagt kvittering eller anden dokumentation for iPad'ens alder.

På denne baggrund kan nævnet ikke kritisere, at selskabet skønsmæssigt har udbetalt 5.000 kr. for Rolex-uret, 2.000 kr. for Tag Heuer-uret og 2.000 kr. for iPad'en.

For så vidt angår klagen over selskabets sagsbehandling og politianmeldelse bemærker nævnet, at det ikke fungerer som en disciplinær klageinstans. Ifølge nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 2, kan nævnet afvise at behandle et klagepunkt, hvis klagen ikke angår et konkret økonomisk mellemværende mellem parterne.

If Skadeforsikring fastholdt deres afgørelse. Selskabet anførte, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort sit krav tilstrækkeligt, da der ikke var indsendt vurderinger af genstande og mønter, og kvaliteten af mønterne ikke kunne oplyses. Selskabet henviste til, at klageren ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 2.3.9 selv skulle dokumentere eller sandsynliggøre, at han havde haft de stjålne genstande og værdien heraf. Selskabet havde fastsat erstatningen efter et skøn og havde i forbindelse med fastsættelsen af erstatningen for mønterne været i kontakt med en mønthandler, som ud fra klagerens liste havde vurderet genanskaffelsesværdien. Selskabet tilbød yderligere 1.500 kr. i erstatning for lysestager og lighter, hvilket klageren ikke accepterede.