Sag om indbrudstyveri: Tvist om erstatningssum og dokumentation for stjålne genstande

Klageren, der har en familie-/indboforsikring hos Forsikrings-Aktieselskabet Alka, har indbragt en sag for Ankenævnet for Forsikring vedrørende selskabets opgørelse af erstatning efter et indbrud i klagerens bopæl den 30. september 2021.

Sagens faktiske omstændigheder

Ved indbruddet blev der stjålet en lang række genstande, herunder tøj, smykker, våben, kontanter og elektronik. Klageren anmeldte oprindeligt et krav på 116.000 kr. fordelt på 216 genstande via en Scalepoint-opgørelse. Selskabet udbetalte i første omgang en skønsmæssig erstatning på 34.148 kr. den 29. december 2022, som senere blev forhøjet til 68.267,75 kr. (inklusive forrentning) den 16. maj 2023.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande:

• Kravet skal opgøres individuelt for hver genstand, især smykker, med korrekt afskrivning.
• Selskabet har ikke taget individuelt hensyn til smykkerne, som angiveligt er arvet, og har fastsat erstatningsbeløbet vilkårligt og i strid med praksis.
• Fremlagt dokumentation (fotos, kontoudtog) bør anerkendes som tilstrækkelig.
• Politiet har på stedet oplyst, at tyveri af tøj er normalt ved indbrud, hvilket modsiger selskabets opfattelse af "tyvetækkelighed".
• Selskabets krav om teleoplysninger og kontoudtog fire år tilbage i tid var uberettiget og en trussel om afvisning af sagen, da det strider mod lovgivning og vilkår, herunder Grundloven og EU-domme om privatliv.
• Klageren anmoder om dækning af omkostninger til rådgivning, da rådgiverens indtræden førte til anerkendelse af dækning.

Selskabets påstande:

• Klagerens krav er ikke tilstrækkeligt specificeret eller dokumenteret til en post-for-post opgørelse.
• Dokumentation i form af originale kvitteringer/certifikater mangler for de fleste genstande, især smykker. Fotos alene er ikke tilstrækkelig dokumentation for ejerskab, art, lødighed eller værdi.
• Kontoudtog dokumenterer ikke køb af de konkrete stjålne effekter, da kontanterne lige så vel kan være brugt til almindeligt forbrug.
• Kostervalget er usædvanligt og omfangsfuldt (f.eks. store mængder almindeligt tøj, brugt elektronik, deodoranter), hvilket gør det usandsynligt, at tyve ville bruge tid på at stjæle disse frem for mere omsættelige værdigenstande (f.eks. Playstation, TV, højtalere, som ikke blev stjålet).
• Selskabet har været imødekommende ved at udbetale en skønsmæssig erstatning.
• Selskabet afviser at dække repræsentationsudgifter, da rådgiveren ikke har opnået mere, end klageren selv kunne have opnået.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter en omfattende Scalepoint-liste med over 200 effekter. Klageren har fremlagt fotos (nogle utydelige og af ældre dato) af smykker og andre genstande, samt kontoudtog fra 2016-2021, hvoraf nogle køb er farvemarkeret. Kun tre genstande er dokumenteret med originale kvitteringer. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8, der stiller krav om dokumentation eller sandsynliggørelse af ejerskab, alder og genanskaffelsespris. Erstatning opgøres efter Forsikringsaftaleloven § 37 og Forsikringsaftaleloven § 39, som omhandler princippet om at stille den sikrede som før skaden og berigelsesreglen. Forrentning af erstatningsbeløb er reguleret af Forsikringsaftaleloven § 24. Det sikrede har efter almindelige regler bevisbyrden for rigtigheden af det krav, han/hun gør gældende.

Ankenævnet for Forsikring har afsagt følgende kendelse:

Selskabet, Forsikrings-Aktieselskabet Alka, skal udbetale yderligere 1.000 kr. i erstatning for stjålne kontanter og skal betale klagerens repræsentationsudgifter med 5.000 kr. inklusive moms. Beløbene forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klageren får ikke medhold i øvrigt. Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.

Kontanter: Nævnet finder, at den skønsmæssige erstatning for stjålne kontanter er sat for lavt. Dette begrundes med, at klageren den 29. juli 2021 hævede 4.000 kr. i kontanter og den 25. august 2021 hævede 3.000 kr. i kontanter. Nævnet har i den forbindelse henvist til en lignende sag (sag 99.647), hvor en skønsmæssig erstatning for kontanter på 5.000 kr. blev fastsat.

Repræsentationsudgifter: Ankenævnet finder, at selskabet skal dække klagerens udgifter til repræsentationsbistand med skønsmæssigt 5.000 kr. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som fastslår, at den sikrede i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav mod selskabet kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til repræsentationsbistand dækket. Selskabet meddelte dækning, og udbetalte skønsmæssig erstatning, efter klagerens repræsentant indtrådte i sagen.

Øvrige erstatningskrav: For så vidt angår resten af erstatningen finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn. Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Flere krav er anmeldt som samlede kategorier, og klagerens krav fremstår overordnet set udokumenteret.
• Klageren har for størstedelen af kravet ikke fremlagt kvitteringer eller anden dokumentation.
• De fremlagte kontoudtog udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for køb af de anmeldte genstande, da markerede kontanthævninger og køb af tøj/sko fra 2016 ikke kan kædes sammen med de specifikke stjålne beklædningsstykker.
• De uspecificerede fotografier af klagerens hjem gør det ikke muligt at udlede, hvilke genstande der er stjålet, eller at sammenkæde dem med klagerens opgørelse. Fotografier i sig selv kan ikke dokumentere ægthed og værdi.
• Klageren har ikke fremlagt fotografier af smykker for nævnet.
• Gerningsmændenes kostervalg fremstår atypisk, da tyve må formodes at gå målrettet efter tyvetækkelige genstande og næppe ville bruge tid på at tømme skuffer og skabe for almindeligt brugt tøj og ældre elektronik som USB-stik og hukommelseskort.