Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en klage over Danica Pensions afslag på udbetaling af invaliditetsydelser til en forsikringstager, der lider af helbredsmæssige gener efter en diskusprolaps og stress.
Klageren, født i 1970'erne, havde en pensionsordning hos Danica Pension med dækning ved tab af erhvervsevne. I 2006 fik hun konstateret en diskusprolaps i lænden (L4/L5), som blev behandlet. Den 8. juli 2020 blev hun sygemeldt på fuld tid med fornyede lændesmerter, udstråling til venstre ben, muskelspændinger, træthed og udmattelse. Hun blev opsagt fra sit job den 30. november 2020. Danica Pension udbetalte midlertidig dækning for tab af erhvervsevne fra 8. oktober 2020 til 30. juni 2022. Et kommunalt jobafklaringsforløb i august 2021 blev afbrudt grundet forværring af helbredet.
Klageren påstår, at Danica Pension skal anerkende dækning for invaliditetsydelser, da hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Hun anfører, at hendes helbredsmæssige gener, herunder lænderygsmerter med udstråling, stress og udtalt træthed, forhindrer hende i at varetage arbejde. Klageren fremhæver, at hendes tilstand er varig og stationær uden udsigt til bedring, og at generne forværres ved længere tids stående eller siddende arbejde, hvilket nødvendiggør hvile. Hun mener, at forværringen af smerter i lænd og venstre ben opstod kort efter speciallægeerklæringen af 9. marts 2022.
Danica Pension bestrider, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter den 1. juli 2022. Selskabet anerkender lænderygsmerter, men vurderer, at klageren med de rette skånehensyn (varierende arbejdsstillinger, ingen tunge løft, ikke for meget stående eller rygbelastende arbejde) kan varetage et arbejde på mindst halv tid på det brede arbejdsmarked. Danica Pension henviser til en speciallægeerklæring fra marts 2022, der objektivt viser god bevægelighed og få degenerative forandringer uden nervetryk. Selskabet bestrider, at klageren er diagnosticeret med psykiske lidelser eller har lægeligt konstaterede psykiske gener. Det fremhæves, at kommunale afgørelser om f.eks. jobafklaringsforløb træffes efter social lovgivning, mens forsikringsydelser afgøres efter forsikringsbetingelserne.
Klageren får ikke medhold.
Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1. juli 2022 er varigt nedsat med mindst halvdelen. Det vurderes, at hun med de rette skånehensyn vil være i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med en tilsvarende uddannelse og alder i samme del af landet.
Nævnet har lagt vægt på følgende:
Der beskrives ikke helbredsgener, som efter nævnets vurdering er uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis der tages behørigt hensyn til klagerens skånebehov.
Klagerens skånehensyn – i form af ingen rygbelastende arbejde, vekslende arbejdsstillinger og/eller intet statisk arbejde – tilsiger ikke i sig selv, at klageren ikke skulle kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked.
Nævnet anerkender, at sociale forhold, herunder klagerens barns psykiske sygdom, må antages at have påvirket klagerens erhvervsevne negativt. Rehabiliteringsteamets indstilling af 13/1 2022 nævner, at klageren er påvirket af situationen med sit barn, og at dette var en årsag til forværring op til sygemeldingen. Statusbedømmelsen af 10/5 2022 bekræfter, at hovedproblematikken er intraktable rygsmerter, men ligeledes har stress og barnets psykiske sygdom betydning. Nævnet finder dog, at dette ikke i sig selv kan føre til et andet resultat.
Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1. juli 2022 er overgået til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne, idet klagerens tilstand har stabiliseret sig i en sådan grad, at der kan foretages en vurdering af, om klageren har et længerevarende erhvervsevnetab. Det midlertidige erhvervsevnetab har varet mere end halvandet år fra karensperiodens start, og forsikringsbetingelserne angiver, at dækning for midlertidigt tab ophører efter halvandet år.
Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.
Den årlige redegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet beskriver de drøftelser, som Erhvervssygdomsudvalget og AES har haft i løbet af året, og den indeholder en kort statistik om de sager, som udvalget har behandlet i 2022.

Klageren, født i 1961, blev sygemeldt den 10. april 2012 fra sit arbejde som kontorassistent/bogholder på grund af mistanke om sygdom i nervesystemet og stress. Danica Pension bevilgede i første omgang midlertidig præmiefritagelse og udbetaling af midlertidige månedlige ydelser fra den 10. juli 2012 til den 1. marts 2013, hvilket senere blev forlænget til den 1. oktober 2013.
Selskabet meddelte den 8. november 2013, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat til halvdelen eller mindre, og at udbetalingerne derfor ville stoppe pr. 1. januar 2014. Selskabet begrundede afgørelsen med de indhentede kommunale oplysninger og journaloplysninger.
Klageren anførte i sin klage til Ankenævnet for Forsikring, at hendes psykiske problemstillinger forhindrede hende i at vende tilbage til arbejdsmarkedet, selvom hun havde et stærkt ønske om at blive selvforsørgende. Hun var aktuelt i en genoptrænende virksomhedspraktik i et blomsterbinderi, men hendes psykolog frarådede en øgning i timetallet, da det kunne forværre hendes helbredsmæssige situation.
Tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år. Ny analyse har undersøgt årsagen til stigningen og peger på, at der er en række forhold, der spiller ind, herunder demografiske ændringer og regelændringer.
Beskæftigelsesministeriet har i en tværministeriel analyse undersøgt, hvorfor tilgangen til førtidspension er steget væsentligt de seneste ti år, og set nærmere på, hvem der tilkendes førtidspension.
Danica Pension fastholdt deres afgørelse og henviste til, at de lægelige oplysninger ikke dokumenterede, at klagerens helbredsklager burde forhindre hende i at passe et arbejde på mere end halv tid under trygge og faste rammer. Selskabet fremhævede, at neurologiske undersøgelser ikke havde påvist tegn på organisk sygdom, og at en psykiatrisk speciallægeerklæring beskrev klageren som ressourcestærk og velbegavet.

Sagen omhandler en forsikringstagers klage over PFA Pensions afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne. ### Klageren...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager (født i 1989) over SEB Pensions afvisning af at anerkende, at hende...
Læs mere