Afgørelse om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse fra Hirtshals Fjernvarmeværk

Klageren fastholdt, at spørgsmålet om udtrædelsesgodtgørelse først burde afgøres på udtrædelsestidspunktet i maj 2002. Klageren mente desuden, at medlemmerne blev behandlet uensartet, da ikke alle udmeldte medlemmer blev opkrævet godtgørelse. Endelig fandt klageren opkrævningen urimelig, da en større virksomhed og flere andre forbrugere efterfølgende var blevet tilmeldt fjernvarmeværket.

Lovgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1, som fastslår, at tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser skal anmeldes til Energitilsynet. Ifølge Varmeforsyningsloven § 21, stk. 3 er ikke-anmeldte betingelser ugyldige. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 giver Energitilsynet beføjelse til at pålægge ændringer, hvis betingelserne findes urimelige eller i strid med loven.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 5. april 2001.

Afgørelse

Nævnet bemærkede, at Hirtshals Fjernvarmes vedtægter var anmeldt til Energitilsynet. På trods af at Hirtshals Fjernvarmeforsyning ud fra de foreliggende økonomiske oplysninger måtte betegnes som veldrevet, fandt nævnet ikke anledning til at kritisere Energitilsynets vurdering. Dette skyldtes de oplyste forventninger om en stigning i antallet af udmeldelser og en samtidig nedgang i antallet af tilmeldinger til fjernvarmeværket. Nævnet fandt det derfor ikke urimeligt, at klagerne i henhold til § 5 i værkets vedtægter skulle udrede en udtrædelsesgodtgørelse.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Energitilsynets vurdering

Energitilsynet baserede sin afgørelse på værkets vedtægter, der var anmeldt til tilsynets register. Vedtægternes § 5 fastsatte vilkår for udtrædelse, herunder opkrævning af en andel af anlægs- og renoveringsudgifter, hvis ledig kapacitet ikke kunne overdrages til nye andelshavere. Beløbet skulle beregnes som den udtrædendes andel af værkets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af afskrivninger, baseret på den udtrædendes andel af værkets samlede registrerede tilslutningsværdi.

Energitilsynet vurderede, at et varmeværk som udgangspunkt er berettiget til at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse, så den udtrædende forbruger betaler sin forholdsmæssige andel af værkets gæld på udtrædelsestidspunktet. Dette for at undgå en økonomisk byrde for de tilbageværende forbrugere. Tilsynet anerkendte dog, at det ville være urimeligt at opkræve godtgørelse, hvis der løbende sker en udbygning af værket med nye forbrugere, der overtager forpligtelserne til gældsafvikling, og værket er økonomisk veldrevet.

Energitilsynet konstaterede, at Hirtshals Fjernvarmeværk var veldrevet med omkostninger, der ikke lå i den øverste ende. Dog fandt tilsynet, at den konkrete stigning i antallet af udmeldelser, sammenholdt med det ringe antal udmeldelser i de foregående år og den forventede nedgang i nye tilslutninger, gjorde det ikke urimeligt at opkræve udtrædelsesgodtgørelse. Tilsynet fremhævede, at det har kompetence til at vurdere rimeligheden af ændrede betingelser, uanset tidligere praksis, og at det ikke i sig selv er urimeligt at ændre de økonomiske betingelser for udtræden fra et givent tidspunkt. Energitilsynet fandt det heller ikke urimeligt, at godtgørelsen blev fastsat på grundlag af antallet af tilsluttede kvadratmeter, ligesom den faste afgift.

Energitilsynet konkluderede, at det i medfør af Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 ikke var urimeligt, at værket opkrævede udtrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med de anmeldte vedtægter.

Lovgrundlag

Sagen blev behandlet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1, der kræver anmeldelse af tariffer og betingelser til Energitilsynet. Ifølge Varmeforsyningsloven § 21, stk. 3 er ikke-anmeldte betingelser ugyldige. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 giver Energitilsynet beføjelse til at pålægge ændringer, hvis betingelserne er urimelige eller i strid med loven.