Afgørelse om udtrædelsesgodtgørelse fra Slagslunde Kraftvarmeværk

E.ON Varme Danmark A/S (tidligere NESA Varme A/S) klagede over Energitilsynets afgørelse af 4. januar 2006. Afgørelsen fastslog, at en forbruger kunne udtræde af Slagslunde Varmeværk uden at betale en forholdsmæssig andel af NESA Varmes anlægsudgifter med fradrag af afskrivninger (udtrædelsesgodtgørelse). Forbrugeren skulle dog betale de faktiske udgifter ved udtræden, anslået til ca. 15.000 kr. Sagen var en af tre lignende sager om udtræden fra Slagslunde Kraftvarmeværk.

Energitilsynets oprindelige vurdering

Energitilsynet vurderede sagen i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som giver tilsynet beføjelse til at pålægge ændringer af tariffer eller betingelser, hvis de findes urimelige. Energitilsynet lagde vægt på, at forbrugeren var kunde hos NESA Varme (distributionsselskabet), som er en selvstændig juridisk enhed i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 23g. Spørgsmålet om udtrædelsesgodtgørelse skulle derfor relateres til NESA Varmes økonomiske forhold.

Energitilsynet fandt det ikke urimeligt, at forbrugeren skulle betale de faktiske udgifter ved udtræden (afbrydelse af stikledning, nedtagning af måler mv.). Dog fandt tilsynet det urimeligt at opkræve en forholdsmæssig andel af anlægsudgifterne, idet der var sket en konstateret forøgelse i antallet af tilsluttede forbrugere og det samlede tilsluttede areal, samt en stigning i varmesalget og faldende driftsomkostninger pr. solgt GJ. Forbrugerens ejendom udgjorde desuden kun ca. 0,6 % af det samlede tilsluttede areal. Energitilsynet mente ikke, at et bortfald af udtrædelsesgodtgørelse ville medføre en væsentlig økonomisk belastning for de tilbageværende forbrugere.

E.ON Varmes argumenter

E.ON Varme Danmark A/S klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at de var berettiget til at kræve udtrædelsesgodtgørelse. Deres hovedargumenter var:

• Det ville medføre en urimelig økonomisk belastning for de tilbageblevne forbrugere, hvis udtrædelsesgodtgørelse ikke kunne opkræves, da prisen er fastsat efter hvile-i-sig-selv-princippet, jf. Varmeforsyningsloven § 20.
• Der var ikke tilstrækkeligt mange tilslutninger til fjernvarmenettet i Slagslunde til, at værkets og nettets kapacitet var fuldt udnyttet (kun ca. 60-70 % udnyttelse). Nye tilslutninger overtog ikke ledig kapacitet, da der allerede var overskudskapacitet.
• E.ON forventede yderligere udmeldelser, hvilket ville forværre den økonomiske situation.
• Der skete et fald i energiforbruget hos de tilsluttede forbrugere, og nye boliger forventedes at have et lavt varmeforbrug.
• En manglende opkrævning nu kunne føre til usaglig forskelsbehandling af fremtidige udmeldere.

E.ON argumenterede desuden for, at vurderingen af økonomien burde omfatte både produktionsværket (E.ON Produktion Danmark) og distributionsnettet (E.ON Varme Danmark) samlet, da produktionsværket leverede varme til nettet på hvile-i-sig-selv-vilkår, og kapacitetsudnyttelsen i produktionsanlægget derfor havde økonomisk betydning for forbrugerne.

Forbrugerens bemærkninger

Forbrugeren anførte, at den ledigblevne kapacitet ved hans udmelding var rigeligt afsat til anden side gennem tilslutning af 45 nye huse i et nærliggende område, som forventedes at have et væsentligt større samlet varmeforbrug end hans ejendom. Han mente, at værket ville opnå en endnu bedre økonomi med de nye tilslutninger. Forbrugeren bestred E.ON's argumenter om, at han skulle garantere for fuld udnyttelse af værket eller undgå energibesparelser. Han henviste til, at hans varmeforbrug kun udgjorde ca. 0,27 % af det samlede varmesalg.

Energitilsynets yderligere bemærkninger

Energitilsynet fastholdt, at der faktisk havde været en stigning i tilsluttet areal og antal forbrugere. De mente, at det ikke måtte komme nuværende forbrugere til skade, at E.ON oprindeligt havde overvurderet antallet af tilsluttede forbrugere og varmesalget, hvilket havde ført til uudnyttet kapacitet. Energitilsynet afviste desuden E.ON's synspunkt om at vurdere økonomien i produktionsværket og fremføringsanlægget samlet, da E.ON Varme Danmark var en selvstændig juridisk enhed i henhold til Varmeforsyningsloven § 23g. De påpegede, at nye boliger i området var underlagt tilslutningspligt, og at forbrugerne stadig skulle betale ca. 15.000 kr. i faktiske udgifter, hvilket ville begrænse antallet af udmeldelser.

Energiklagenævnets praksis

Energiklagenævnet har i sin praksis udfyldt den retlige standard i Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Nævnet har tidligere fastslået, at en betingelse for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse er, at bestemmelserne herom er anmeldt til Energitilsynet. Praksis er, at en forbruger skal betale sin forholdsmæssige andel af værkets gæld for ikke at belaste de tilbageværende forbrugere. Det anses dog for urimeligt at opkræve en egentlig udtrædelsesgodtgørelse, hvis der sker en løbende udbygning af værket/tilslutning af nye forbrugere, som overtager den udtrædendes forpligtelser, og værket samtidig anses for økonomisk veldrevet. Vurderingen er konkret og afhænger af tidspunktet for udtræden. Spørgsmålet om fremtidig forskelsbehandling har ikke betydning for den konkrete sag.

Energitilsynets afgørelse af 4. januar 2006 stadfæstes.

Begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet lagde til grund, at E.ON Varmes generelle bestemmelser for fjernvarmelevering var anmeldt til Energitilsynet. Nævnet tiltrådte Energitilsynets grundlæggende synspunkt om udtrædelsesgodtgørelse, hvorefter en forbruger som udgangspunkt skal betale sin forholdsmæssige andel af varmeværkets gæld ved udtræden for at undgå at belaste de tilbageværende forbrugere. Det vil dog være urimeligt at opkræve en egentlig udtrædelsesgodtgørelse, hvis der løbende sker en udbygning af værket gennem tilslutning af nye forbrugere, som overtager den udtrædendes forpligtelser, og værket samtidig anses for økonomisk veldrevet.

Vurderingen af, om en forbruger kan opkræves en udtrædelsesgodtgørelse, skal foretages konkret for hver enkelt forbruger på udtrædelsestidspunktet. Nævnet fandt, at det burde fremgå af leveringsbetingelserne, hvis en bestemt udnyttelsesgrad (f.eks. 90 %) var afgørende for vurderingen af, om kapaciteten kunne overdrages til nye forbrugere.

På baggrund af Energitilsynets argumentation, herunder den konstaterede forøgelse i antallet af tilsluttede forbrugere og det samlede tilsluttede areal, stigningen i varmesalget og de faldende driftsomkostninger pr. solgt GJ, fandt Energiklagenævnet det ikke urimeligt, at forbrugeren kunne udtræde uden at betale sin forholdsmæssige andel af anlægsudgifterne. Forbrugeren skulle dog fortsat betale de faktiske udgifter ved udtræden.

Afgørelsen er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.