Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage indbragt af en lejer over en opkrævning fra Snertinge, Særslev, Føllenslev Energiselskab A.m.b.a. (SSFE) på i alt 10.729,88 kr. Beløbet dækker dels forbrugt varme, dels en fast afgift. Klagen blev oprindeligt indbragt for Folketingets Ombudsmand, der videresendte den til Forbrugerstyrelsen, som derefter oversendte sagen til Energitilsynet, da den faldt inden for deres kompetenceområde. Energitilsynets afgørelse blev efterfølgende indbragt for Energitilsynet, som videresendte den til Energitilsynet, der behandlede sagen.
Opkrævningen fra SSFE bestod af to hoveddele:
Energitilsynet fandt det ikke urimeligt, at lejeren skulle betale den faste abonnementsafgift, selvom der ikke blev aftaget varme. Begrundelsen var, at den faste afgift dækker de omkostninger, som lejeren påfører SSFE ved sin tilslutning og tilstedeværelse som forbruger. Tilsynet vurderede desuden, at så længe SSFE havde afbrudt leveringen af varmt vand, skulle lejeren alene betale til dækning af den faste udgift ved kundeforholdet og ikke a conto for forbrug. Dette skulle gælde, indtil der var indgået en aftale med SSFE om fremtidig varmeleverance, herunder afvikling af restancen og eventuel sikkerhedsstillelse.
Den med ejendommens ejer indgåede leveringsaftale af 15. oktober 1994 indeholdt i § 1.2 bestemmelser om supplerende varmekilder. Det fremgik, at ejeren kunne anvende pejs, brændeovn, solvarme eller lignende som supplerende varmekilde, hvis disse ikke var tilsluttet det vandbårne system. Andre supplerende varmekilder skulle godkendes af selskabets bestyrelse. Aftalen fastslog desuden, at enhver forbruger – uanset forbrug – var pligtig til at afregne fast afgift, og herudover betales forbrugsafgift efter måler. Lejeren havde selv i en skrivelse af 28. oktober 1999 til Folketingets Ombudsmand anført sig som "tilsluttet Varmeværket i Føllenslev".
Energiklagenævnet beklagede det langvarige sagsforløb, men konstaterede, at den af SSFE fremsendte opgørelse var i overensstemmelse med værkets fastsatte leveringsbestemmelser af 15. februar 1994 og den indgåede leveringsaftale af 15. oktober samme år.
Nævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 24. august 2000 på baggrund af de af tilsynet anførte grunde. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om varmeforsyning § 26 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Oversigt over otte nye afgørelser fra 2025 vedrørende tvister om el og fjernvarme, herunder sager om merforbrug, ubebyggede grunde og fortrydelsesret.

En klager indbragte en sag for Energiklagenævnet vedrørende Energitilsynets afgørelse af 25. maj 2010. Sagen omhandlede Ulstrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.'s praksis for opkrævning af fast afgift for en ejendom, hvor fjernvarmeforsyningen var midlertidigt afbrudt, samt for uopvarmede rum. Klageren mente, at det var urimeligt at opkræve fuld fast afgift for en ejendom, der ikke aftog varme, og at den faste afgift for ejendommen burde nedsættes, da ca. 40 % af arealet ikke havde varmeinstallationer.
Energitilsynet behandlede sagen ud fra tre hovedspørgsmål:
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Klageren anmodede om ændring af Energitilsynets afgørelse og fremførte følgende argumenter:

Sagen omhandler en klage fra Nørresundby Boligselskab, afd. 35, repræsenteret af Boplan A/S, over Energitilsynets afgøre...
Læs mere
Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en advokat på vegne af en klient, der er forbruger hos Ulstru...
Læs mereLov om videreførelse af udgifter til forbrugsmålinger, forsøg med gebyrfritagelse ved bolignævn og tekniske rettelser af lejelovgivningen