Afgørelse om ophør af udbetaling af tab af erhvervsevne efter tilkendelse af seniorpension

Begrundelse

Ankenævnet finder, at Danica Pension var berettiget til den 1. januar 2021 at overgå til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne. Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler det klageren at bevise, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Nævnet vurderer, at klageren ikke har bevist, at hendes helbredsmæssige erhvervsevne pr. 1. januar 2021 er nedsat i dækningsberettigende grad.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• De lægelige akter viser, at klageren har gener som kortere lunte, manglende energi og initiativ, hurtig udtrætning, støjfølsomhed, følelsesmæssig ustabilitet med let til gråd, humørsvingninger, mangel på lystfølelse, svært ved at falde i søvn på grund af tankemylder/uro og depressivitet.
• En psykiatrisk statusattest af 5. februar 2020 angiver, at symptomatologien samlet set ikke berettigede en PTSD-diagnose, selvom der var flere fælles træk.
• Klagerens gener kan imødekommes ved skånehensyn, såsom ingen borgerkontakt, mulighed for pauser, ingen støj og forudsigelige opgaver. Disse skånebehov tilsiger efter nævnets vurdering ikke, at klageren ikke vil kunne arbejde mere end halv tid på det brede arbejdsmarked.
• Psykiatrisk statusattest af 5. februar 2020 og status fra psykolog af 26. marts 2020 indikerer, at klageren gradvist har fået det bedre siden februar/marts 2020.
• Prognosen blev vurderet som god i psykiatrisk statusattest af 5. februar 2020, lægeattest af 13. marts 2020 og status fra psykolog af 26. marts 2020. Sidstnævnte nævner, at klageren gennem forløbet kunne opnå hel eller delvis raskmelding.
• Klageren har ikke været arbejdsprøvet, hvilket betyder, at omfanget af hendes arbejdsevne på det bredere arbejdsmarked under iagttagelse af relevante skånehensyn ikke er nærmere undersøgt.
• Det forhold, at en psykiatrisk speciallægeerklæring af 4. april 2021 angiver PTSD og ingen resterende arbejdsevne, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærker, at denne erklæring i det væsentligste beror på klagerens egne oplysninger og er afgivet efter tilkendelsen af seniorpension, hvor klageren ikke længere vil være på arbejdsmarkedet. Nævnet bemærker videre, at seniorpension tilkendes på mindre restriktive vilkår end for eksempel førtidspension.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker fortsat dækning for tab af erhvervsevne. Hun anfører, at tilkendelsen af seniorpension er et bevis på hendes nedsatte arbejdsevne, da hun ikke længere kan arbejde mere end 10-12 timer ugentligt. Hun oplever, at hendes arbejdsevne er reduceret til 5-8 timer ugentligt på grund af fysisk aktivitet, og at hendes funktionsniveau er svært reduceret uden behandlingsmuligheder.

Selskabets argumenter: Selskabet fastholder, at klageren ikke har dokumenteret et generelt tab af erhvervsevne på mindst halvdelen. De fremhæver, at de lægelige oplysninger viser begrænsede objektive fund. Selskabet anfører, at fibromyalgi er en klinisk diagnose baseret på subjektive klager, som ikke i sig selv kan begrunde et generelt erhvervsevnetab på mindst halvdelen. Vurderingen af erhvervsevnetab skal ske i forhold til det brede arbejdsmarked og med hensyntagen til klagerens skånebehov, som omfatter nedsat tid, undgåelse af repetitive og kraftbetonede opgaver, samt behov for varierede og strukturerede opgaver uden store krav til koncentration og hukommelse. Selskabet bemærker også, at klageren ansøgte om seniorpension før sin sygemelding og fastholdt ønsket under hele sygemeldingsperioden.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen indeholder lægelige journaler og helbredsattester, der beskriver klagerens kroniske smerter, fibromyalgi, nedsat hørelse og kognitive gener. Disse dokumenter nævner begrænsede objektive fund og at smerterne er belastningsrelaterede. Kommunale notater viser, at klagerens arbejdsevne er vurderet nedsat til 10-14 timer ugentligt i hendes nuværende job, og at der var behov for afklaring af arbejdsevnen inden for andre arbejdsområder. Seniorpensionen blev tilkendt ud fra kriterier om nedsat arbejdsevne til højst 15 timer ugentligt i klagerens seneste job, hvilket adskiller sig fra forsikringens vurdering af generel erhvervsevne på det brede arbejdsmarked. Kommunen har henvist til Lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 2 vedrørende forlængelse af sygedagpengeperioden, samt Lov om sygedagpenge §§ 13c og 15 vedrørende behov for revalidering, fleksjob eller førtidspension. Der er også refereret til Lov om sygedagpenge § 7 vedrørende uarbejdsdygtighed og Lov om sygedagpenge § 24a vedrørende jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.