Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende ansvarsfordelingen efter et færdselsuheld på en motorvej og den deraf følgende opkrævning af selvrisiko.
Den 18. november 2019 skiftede forsikringstageren vognbane på en motorvej og blev påkørt af en bagfrakommende modpart. Forsikringstageren anmeldte uheldet og oplyste, at modpartens hastighed var over de tilladte 110 km/t, og at modparten derfor bar det fulde ansvar. Forsikringstageren havde dash-kameraer, der angiveligt kunne dokumentere modpartens hastighed og ansvar. Selskabet modtog video og fotos, men kunne ikke konstatere, at modparten havde kørt med en hastighed, der berettigede til at pålægge denne en del af ansvaret.
Klageren nedlægger påstand om, at forsikringsselskabet har obstrueret hans indsigelse og tilsidesat bevismateriale. Han mener, at modparten uretmæssigt har fået dækket sin selvforskyldte skade via hans ansvarsforsikring, og at han unødigt har skullet dække en påført skade via sin kaskoforsikring. Klageren kræver:
Alternativt ønsker klageren, at sagen (om muligt) går om mellem parterne, og at skyldsspørgsmålet bedømmes på ny med alt bevismateriale. Klageren fastholder, at sammenstødet ikke skyldtes hans vognbaneskift, men modpartens "vanvidsoverhaling" og manglende reaktionstid, som han mener, hans videomateriale tydeligt viser.
Selskabet har pålagt klageren det fulde ansvar for uheldet og har opkrævet fuld selvrisiko. Selskabet har tilbudt at tilbagebetale den opkrævede selvrisiko som "kundepleje", men klageren har afvist dette, da han ønsker en omgørelse af ansvarsfordelingen. Selskabet fastholder, at klageren bærer det fulde ansvar, da han skiftede vognbane og dermed havde en skærpet vigepligt. Selskabet anfører, at der ikke er ført bevis for, at modparten har kørt med en betragtelig højere hastighed end de tilladte 110 km/t, og at der derfor ikke er belæg for at pålægge modparten en del af ansvaret. Selskabet henviser til retspraksis, hvor den bagfrakommendes hastighed skal være betydeligt overskredet, før denne pålægges en del af skylden. Selskabet har oplyst, at modparten ikke har angivet sin hastighed ved anmeldelsen til sit selskab. Selskabet har set den fremsendte video, men det ændrer ikke på, at klageren bærer det fulde ansvar for uheldet.
Nævnet bemærker indledningsvist, at selskabet er ansvarsforsikrer for klageren og derfor kan afgøre skyldsspørgsmålet i forhold til modparten, da selskabet hæfter direkte, jf. Færdselsloven § 108, stk. 1. Nævnet bemærker endvidere, at klageren har bevisbyrden for, at selskabets afgørelse er forkert, herunder om der foreligger skyld fra modparten som følge af for høj fart.
Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har pålagt klageren ansvaret for uheldet og som følge heraf opkrævet selvrisiko hos klageren.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ved vognbaneskift har pligt til at orientere sig og sikre, at manøvren ikke udgjorde en fare eller ulempe for andre, jf. Færdselsloven § 18, stk. 2. Der er ikke fremlagt vidner, der uddybende kan redegøre for hændelsesforløbet, og herunder at modparten kørte væsentligt hurtigere end tilladt. De fremlagte fotos fra bilens fremadrettede og bagudrettede kamera kan hverken af- eller bekræfte klagerens forklaring om modpartens hastighed.
Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.
Som følge heraf får klageren ikke medhold.
ForbrugerombudsmandenSø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.
Forbrugerombudsmanden
Datatilsynet
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tjenestemændenes Forsikring vedrørende ansvaret for en bilulykke, der fandt sted den 18. januar 2019, og den deraf følgende opkrævning af selvrisiko.
Klageren anmeldte, at han blev påkørt bagfra af en modpartens bil og fastholder, at han ikke var skyld i ulykken. Han argumenterer for, at påkørslen ikke skete i forbindelse med hans vognbaneskift, men fordi modparten ikke holdt den fornødne sikre afstand til forankørende køretøjer, som foreskrevet i Færdselsloven. Klageren henviser til, at modpartens påkørsel først skete efter flere lette nedbremsninger i samme vognbane. Han påpeger desuden, at en domsudskrift fra Retten i maj 2020 frikendte ham for at have været årsag til, at modparten påkørte ham bagfra, og at denne dom understøtter hans forklaring.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
Datatilsynet vurderer, at A/S Storebæltsforbindelsens behandling af personoplysninger ved strækningsbaseret hastighedskontrol på Storebæltsbroen sker inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.
Tjenestemændenes Forsikring har pålagt klageren det fulde ansvar for uheldet og opkrævet en selvrisiko på 6.913 kr. Selskabet afviser at ændre skyldfordelingen og anfører, at klagerens vognbaneskift var den primære årsag til uheldet. Selskabet baserer sin vurdering på politirapporten, hvoraf det fremgår, at klageren kørte aggressivt og hasarderet, overhalede indenom, skiftede vognbane ind foran modparten og foretog flere hårde opbremsninger til gene for den øvrige trafik. Selskabet fastholder, at udfaldet af straffesagen er uden betydning for afgørelsen i forsikringssagen, idet der er tale om forskellige bevisbyrderegler.
Klageren anmeldte skaden den 21. januar 2019. Efter indhentning af politirapport, som blev modtaget den 14. februar 2019, meddelte selskabet klageren den 29. marts 2019, at han bar det fulde ansvar. Klageren klagede over afgørelsen den 3. april 2019, og efter længere korrespondance betalte han selvrisikoen den 3. juli 2019. I maj 2020 kontaktede klageren selskabet igen med henvisning til en domsudskrift af 27. maj 2020, hvoraf det fremgik, at han var blevet frikendt for at have været årsag til modpartens påkørsel bagfra. Klageren var tiltalt for overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 1, jf. Færdselsloven § 21, stk. 1 (overhaling højre om), Færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 1, jf. Færdselsloven § 18, stk. 2 (vognbaneskift uden fare/ulempe), og Færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 1, jf. Færdselsloven § 3, stk. 1 og Færdselsloven § 41, stk. 3 (ubegrundede opbremsninger). Retten fandt ham skyldig i de to første forhold, men frikendte ham i det tredje forhold, da det ikke blev bevist, at hans opbremsninger ikke skyldtes trafikken og forholdene på stedet.
Sagen drejer sig om et færdselsuheld, hvor forsikringstageren, der har en autoforsikring i Tryg Forsikring A/S, klager o...
Læs mereSagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over If Skadeforsikrings skyldfordeling, sagsbehandling og rådgivni...
Læs mere