Frifindelse i sag om lodspligt for kemikalietankskib med rapsolie

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten frifandt de tiltalte, da der ikke var hjemmel til at pålægge straffeansvar for at sejle med rapsolie i dansk territorialfarvand uden lods. Begrundelsen var baseret på en fortolkning af lodslovgivningen og dens forhold til internationale definitioner.

Fortolkning af Lodsloven

Landsretten gennemgik den tidligere Lodsloven § 8 og den nugældende Lodsloven § 4, der trådte i kraft den 1. december 2006. Særligt blev fokus rettet mod Lodsloven § 4, stk. 2, som fastsætter, at Lodstilsynet skal definere de nævnte laster i overensstemmelse med internationale definitioner.

IBC-koden og Rapsolie

Det blev lagt til grund, at IBC-koden (International Bulk Chemical Code), som definerer farlige kemiske produkter i bulk, blev ændret i 2007. Denne ændring inkluderede vegetabilske og animalske olier, herunder rapsolie, i kodens kapitel 17. Imidlertid var denne ændring på gerningstidspunktet ikke kommet til udtryk i de regler, som Lodstilsynet havde fastsat i medfør af Lodsloven § 4, stk. 2.

Manglende Hjemmel

Da Lodstilsynet ikke havde opdateret sine regler til at afspejle den ændrede IBC-kode på gerningstidspunktet, fandt landsretten, at der manglede den nødvendige hjemmel til at pålægge de tiltalte straf for overtrædelse af lodspligten. Dette resultat blev yderligere understøttet af, at Lodstilsynet i et udkast til en ny bekendtgørelse selv definerede kemikalier i overensstemmelse med FN's internationale IBC-kode kapitel 17-19.

Domskonklusion

Som følge heraf blev de tiltalte frifundet. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge retter.

Parternes påstande og argumenter

Sagsøgers argumenter: Sagsøger gjorde gældende, at de sagsøgte var ansvarlige for skaderne. Hovedargumentet var baseret på reglerne om farligt gods i Søloven § 291.

Sagsøger anførte: "Det er velkendt, at skrotlast kan være farligt gods, hvis det indeholder brandfarligt materiale. Dette skal afsenderen i givet fald oplyse rederiet om..."

Sagsøger mente, at branden skyldtes, at bilskrottet indeholdt ulovlige rester af benzin, olie eller batterier, som ikke var blevet fjernet korrekt inden lastning. Der blev desuden argumenteret for almindeligt erstatningsansvar (culpa) og ansvar ifølge tidscertepartiet.

Sagsøgtes argumenter: De sagsøgte påstod frifindelse. De bestred, at godset var farligt i sølovens forstand, da skrottransport er en standardvare, som rederiet havde stor erfaring med.

• H. J. Hansen anførte, at de som tidsbefragter ikke forestod lastningen og ikke havde handlet uagtsomt.
• Svensk Kabel & Metalgranulering anførte, at brandårsagen var ukendt, og at gnister under lastning af skrot er en kendt risiko, der ikke gør godset "farligt".

Desuden gjorde de sagsøgte gældende, at der var udvist egen skyld fra skibets side, da kaptajnen i de første 10 minutter nægtede brandvæsenet adgang til skibet for selv at forsøge slukning, hvilket forværrede skadens omfang.

Spørgsmål om værneting

Et indledende tvistepunkt var, om det svenske selskab (SKM) kunne sagsøges i Danmark. Sagsøger henviste til Søloven § 310, stk. 1 og Bruxelles I-forordningens regler om at medsagsøge ved samme domstol, når kravene er snævert forbundne.

Bevisførelsen

Der blev fremlagt rapporter fra brandvæsenet og besigtigelsesmænd. Det kom frem, at lastning af skrot kan medføre gnister, og at lasten indeholdt brændbare materialer som plast og gummi fra bilerne. Der var dog ingen definitive beviser for tilstedeværelsen af ulovlige væsker som benzin.