Lodsloven § 4

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til den gældende lodslovs § 8.

Den gældende lodslovs § 8 fik sin udformning ved folketingsbehandlingen i 1988-89 af et ændringsforslag til lodsloven.

Til stk. 1

Skibe med urensede olietanke, som ikke er sikrede, udgør en fare ved kollision eller grundstødning. Der er derfor behov for særligt at sikre disse skibes sejlads, og dette gøres ved at medtage skibe med urensede tanke i bestemmelsen. I dag er skibene pålagt lodspligt i medfør af forsvarsministerens adgang til at indføre lodspligt, jf. den gældende lodslov, § 8, stk. 5, og der er således ikke tale om nogen ændring i realiteten.

Nogle skibe kan til tider medføre så store mængder bunkersolie (brændstof til maskineriet), at bunkersolie i sig selv kan udgøre en fare for miljøet i tilfælde af uheld. Et eksempel herpå er kollisionen den 31. maj 2003 ud for Hammeren mellem massegodsskibet Fu Shan Hai og containerskibet Gdynia. Fu Shan Hai medførte ca. 1680 tons (vægt) bunkersolie; og et udslip af en del heraf medførte miljømæssige gener på såvel den danske som den svenske kyst. Det er derfor fundet rigtigst, som noget nyt, at sidestille større mængder bunkersolie med olielast. De anførte tons er i vægt. Grænsen på 5000 tons er valgt i overensstemmelse med EU's overvågningsdirektiv art. 2 (direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002; EF-Tidende nr. L 208 af 05/08/2002, side 10-27).

Ændringen af udtrykket »radioaktive laster« til »lastede med højradioaktivt materiale« tjener alene til tydeliggørelse af, at lavradioaktive genstande, som for eksempel armbåndsure med selvlysende visere, ikke er omfattet af bestemmelsen; og der er således ikke tale om nogen ændring i realiteten. Den nærmere afgrænsning fastsættes i medfør af stk. 2.

Til stk. 2

Definition af begreberne olie, kemikalier, gasarter og højradioaktivt materiale er ikke faste eller uden afgrænsningsproblemer. Hertil kommer, at det vil være svært for skibene at kende og efterleve bestemmelserne, hvis de ikke udformes i overensstemmelse med internationale definitioner. Det foreslås derfor, at lodstilsynet løbende skal afgrænse, hvilke laster der er omfattet af bestemmelsen.

For tiden vil afgrænsningen skulle fastsættes i overensstemmelse med følgende regler, som er vedtaget i FN-underorganisationen International Maritime Organization (IMO):

– For olie: Den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil.

– For kemikalier: IMO’s internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af farlige kemiske produkter i bulk.

– For gasarter: IMO’s internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk.

– For højradioaktivt materiale: IMO’s kode for sikker transport af bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald i beholdere om bord i skibe.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til gældende lodslov, § 8, stk. 3. Bestemmelsen gør det muligt at tilpasse lodspligten til de til enhver tid gældende forhold og udviklingen i øvrigt. Den er kun tænkt anvendt i få tilfælde, fx når et skib, der formelt er omfattet af stk. 1, ikke udgør nogen risiko for miljøet. Den hidtidige bestemmelse er kun blevet brugt til at fritage skibe, som er specielt indrettet til transport af CO2, fra lodspligt.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til gældende lodslov, § 8, stk. 4. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring ved den sproglige omformulering.

Bestemmelsen gør det muligt at tilpasse lodspligten til de til enhver tid gældende forhold, herunder den teknologiske udvikling. Den er tænkt anvendt for farvandsområder, hvor lodspligt ikke forventes at forbedre sejladssikkerheden, samt i de tilfælde, hvor lodspligt vil virke som et incitament til at ændre sejlruten til et mere risikofyldt farvand uden for søterritoriet. Den hidtidige bestemmelse er blevet brugt til at fritage for lodspligt i farvande, hvor der ikke er risiko for grundstødning, eller andre forhold, som gør brug af lods ønskelig.