GF-Forsikring: Dækningsmaksimum for retshjælp ved personskade - fastsættelse af søgsmålsgrund

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet har lagt vægt på, at tvisten med ansvarsforsikringsselskabet udspringer af den personskade, som klageren pådrog sig i forbindelse med uheldet i 2009. Nævnet finder derfor, at søgsmålsgrunden må anses for at være opstået i 2009.

Nævnet finder desuden, at der ikke er tale om en genoptagelsessituation, som tilfældet var i nævnets kendelse nr. 91.721. I den nævnte kendelse var klagerens tilstand blevet forværret efter et færdselsuheld, og den tidligere erstatningssag var afsluttet. I nærværende sag har ansvarsforsikringsselskabet ikke tidligere taget stilling til klagerens erhvervsevnetab. Det har først været muligt at vurdere klagerens erhvervsevnetab i 2018, og klageren har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra 2010 til 2017. Dette indikerer, at sagen ikke var afsluttet, men snarere et løbende forløb frem mod en endelig vurdering af erhvervsevnetabet.

Som følge heraf kan selskabets fastsættelse af et dækningsmaksimum på 125.000 kr. ikke kritiseres, da dette var det gældende maksimum på tidspunktet for søgsmålsgrundens opståen i 2009.

Selskabets påstande

• Selskabet henviser til Ankenævnet for Forsikrings praksis, hvorefter søgsmålsgrunden for gener/skader opstår senest på det tidspunkt, hvor skadelidte blev bekendt med, at der kunne være grundlag for et erstatningskrav.
• Selskabet mener, at den væsentligste årsag til tvisten er, at Ankenævnet for Patienterstatning har omgjort Patienterstatningens afgørelse, og at spørgsmålet om patientskadens omfang udspringer af den oprindelige operation i 2007.
• Selskabet henviser til Patienterstatningens lægelige vurdering, hvor skadedatoen er angivet til 6. september 2007.
• Selskabet henviser til Ankenævnet for Forsikrings kendelser nummer 88.173 og 88.174, hvor nævnet udtaler, at det i tilfælde vedrørende personskade er rigtigst at fastsætte søgsmålsgrunden til skadedatoen.

Sagens faktiske omstændigheder

• Klageren fik den 6. september 2007 udført en fundoplikation.
• Der opstod komplikationer efter operationen, herunder miltinfarkt og dyb vene trombose.
• Klageren anmeldte følgerne efter operationen som en patientskade den 15. april 2009.
• Patientforsikringen anerkendte den 16. februar 2010, at klageren havde pådraget sig en patientskade.
• Klageren anmodede om genoptagelse af sagen den 25. oktober 2013.
• Patienterstatningen traf den 21. marts 2014 afgørelse om, at klageren var berettiget til godtgørelse for varigt mén og svie og smerte.
• Ankenævnet for Patienterstatning traf den 20. april 2017 afgørelse om, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt, og ophævede Patienterstatningens afgørelser fra 21. marts 2014 og frem.