Tvist om dækningsmaksimum og antal retshjælpssager vedrørende mangler ved husbyggeri

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Vestjylland Forsikring vedrørende omfanget af retshjælpsdækning og antallet af forsikringsbegivenheder i forbindelse med mangler ved et nybygget hus.

Sagens Baggrund

Klageren tegnede en husforsikring med retshjælpsdækning den 21. april 2016, gældende fra den 1. maj 2016, i forbindelse med opførelsen af et nyt hus i starten af 2016. Den 26. april 2021 blev der foretaget en 5-års-gennemgang af byggeriet, hvor revner i murværk, manglende fuger og andre mangler blev konstateret. Klageren henvendte sig til hovedentreprenøren i maj 2021 for at få manglerne udbedret, men drøftelserne førte ikke til en løsning. I juli 2022 fik klageren en ingeniør til at gennemgå huset, hvilket afslørede yderligere fejl. Klageren udtog herefter stævning mod hovedentreprenøren. Sagen blev anmeldt til forsikringsselskabet den 28. september 2022, og der blev givet tilsagn om retshjælpsdækning på 175.000 kr. den 22. november 2022. Hovedentreprenøren adciterede efterfølgende en underleverandør i sagen.

Klagerens Påstande

Klageren gjorde gældende, at dækningssummen for retshjælpsforsikringen burde være 250.000 kr. Dette skyldtes, at de mest graverende fejl først blev konstateret i juli 2022, hvor forsikringssummen var hævet til 250.000 kr. (pr. 1. august 2021). Klageren mente desuden, at der var tale om to separate retshjælpssager – hovedsagen mod hovedentreprenøren og adcitationssagen mod underleverandøren – og at der derfor burde ydes dækning med to dækningsmaksima, da der var betalt to retsafgifter, og dommerne behandlede sagerne under to forskellige journalnumre.

Selskabets Argumenter

Vestjylland Forsikring fastholdt, at søgsmålsgrunden opstod ved 5-års-gennemgangen i april 2021, da rapporten fra denne gennemgang var omdrejningspunktet for stævningen. På dette tidspunkt var det gældende dækningsmaksimum 175.000 kr. Selskabet anførte endvidere, at der alene kunne ydes dækning til én retshjælpssag, da der var tale om én forsikringsbegivenhed. Den omstændighed, at hovedentreprenøren adciterede en underleverandør, medførte ikke, at klageren havde krav på to dækningsmaksima, idet klageren ikke var part i adcitationssagen. Selskabet henviste i den forbindelse til tidligere ankenævnskendelser.

Klageren er utilfreds med, at selskabet har givet tilsagn om et dækningsmaksimum på 175.000 kr. og ikke 250.000 kr., samt at selskabet har afvist at betragte sagen som to retshjælpssager med hver deres dækningsmaksimum. Husforsikringen var med en tilknyttet retshjælpsforsikring, hvor dækningsmaksimum var på 175.000 kr. frem til den 1. august 2021, hvorefter det blev hævet til 250.000 kr. Nævnet bemærker, at tidspunktet for søgsmålsgrundens opståen er afgørende for maksimumdækningens størrelse. Nævnet finder, at søgsmålsgrunden opstod ved 5-års-gennemgangen i april 2021, hvor manglerne ved ejendommen blev konstateret. Det kan derfor ikke kritiseres, at selskabet har fastsat dækningsmaksimummet til 175.000 kr. Det ændrer ikke på resultatet, at der ved efterfølgende undersøgelser er konstateret yderligere mangler ved ejendommen. Uanset klagerens anbringender finder nævnet, at hovedsagen og adcitationssagen må betragtes som én forsikringsbegivenhed. Som følge heraf får klageren ikke medhold.