Popermo Forsikring: Dækningsmaksimum for retshjælp i patientskadesag

Klageren har en retshjælpsforsikring hos Popermo Forsikring g/s og klager over, at selskabet har fastsat dækningsmaksimum for en tvist mod Ankenævnet for Patienterstatningen til 125.000 kr. i stedet for 175.000 kr. Selskabet begrunder dette med, at søgsmålsgrunden opstod i 2007, hvorfor det er dækningsmaksimum på dette tidspunkt, der gælder.

Klagerens påstande

• Klageren anmodede om retshjælpsdækning i forbindelse med en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen vedrørende afvisning af genoptagelse af en patientskadesag.
• Klageren mener, at tidspunktet for anmodningen om genoptagelse den 25. oktober 2013 skal lægges til grund for fastsættelsen af retshjælpssummen, da sagen drejer sig om genoptagelse på grund af forværring.
• Subsidiært anføres, at tidspunktet for afgørelsen fra Ankenævnet for Patienterstatningen den 20. april 2017 skal lægges til grund.

Selskabets påstande

• Selskabet henviser til Ankenævnet for Forsikrings praksis, hvorefter søgsmålsgrunden for gener/skader opstår senest på det tidspunkt, hvor skadelidte blev bekendt med, at der kunne være grundlag for et erstatningskrav.
• Selskabet mener, at den væsentligste årsag til tvisten er, at Ankenævnet for Patienterstatning har omgjort Patienterstatningens afgørelse, og at spørgsmålet om patientskadens omfang udspringer af den oprindelige operation i 2007.
• Selskabet henviser til Patienterstatningens lægelige vurdering, hvor skadedatoen er angivet til 6. september 2007.
• Selskabet henviser til Ankenævnet for Forsikrings kendelser nummer 88.173 og 88.174, hvor nævnet udtaler, at det i tilfælde vedrørende personskade er rigtigst at fastsætte søgsmålsgrunden til skadedatoen.

Sagens faktiske omstændigheder

• Klageren fik den 6. september 2007 udført en fundoplikation.
• Der opstod komplikationer efter operationen, herunder miltinfarkt og dyb vene trombose.
• Klageren anmeldte følgerne efter operationen som en patientskade den 15. april 2009.
• Patientforsikringen anerkendte den 16. februar 2010, at klageren havde pådraget sig en patientskade.
• Klageren anmodede om genoptagelse af sagen den 25. oktober 2013.
• Patienterstatningen traf den 21. marts 2014 afgørelse om, at klageren var berettiget til godtgørelse for varigt mén og svie og smerte.
• Ankenævnet for Patienterstatning traf den 20. april 2017 afgørelse om, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt, og ophævede Patienterstatningens afgørelser fra 21. marts 2014 og frem.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet begrunder afgørelsen med, at tvisten udspringer af den patientskade, klageren pådrog sig i forbindelse med operationen den 6. september 2007. Selvom retssagen vedrører spørgsmålet om genoptagelse, vedrører sagen fortsat grundlæggende klagerens mulighed for at få erstatning for følgerne efter den anmeldte patientskade i 2007. Der er en sådan sammenhæng mellem retten til erstatningen efter patientskaden og spørgsmålet om genoptagelse, at der ikke er grundlag for at fastsætte en anden og senere søgsmålsgrund for så vidt angår spørgsmålet om genoptagelsesadgangen.