Afslag på dækning for udbrændt bil grundet manglende medvirken og forudbestående motorskader

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker, at forsikringsselskabet anerkender og betaler for de skader, bilen blev påført. Klageren anfægter selskabets undersøgelse af sagen og bilen som mangelfuld og fejlbehæftet.

Selskabets påstand: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde medvirket til sagens oplysning ved at nægte samtykke til indhentelse af yderligere oplysninger om sine forhold. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22, som pålægger forsikringstageren at give de fornødne oplysninger til selskabets behandling af skaden. Selskabet gjorde gældende, at de forudbestående skader på motoren og klagerens forsøg på at afhænde bilen gav anledning til yderligere undersøgelser, som klageren forhindrede. Selskabet fastholdt, at klagerens manglende medvirken forhindrede en fuld vurdering af dækningsberettigelsen.

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der har bevisbyrden for, at der er indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Forudbestående skader: TX-analysen af motorolien indikerede alvorlige fejl ved bilens motor forud for branden, herunder højt vandindhold, glykol i smøreolien og højt slidmetalniveau for tin. Disse fund peger på en utæt toppakning og nedsat kompression, hvilket indikerer betydelige og langvarige motorskader. Nævnet vurderer, at klageren måtte have været klar over disse skader på skadetidspunktet, henset til skadernes karakter.
• Manglende medvirken: Klageren nægtede at give samtykke til, at selskabet måtte indhente yderligere oplysninger i sagen. Dette har placeret klageren i en bevismæssigt vanskelig situation, da selskabet ikke har kunnet foretage den fornødne vurdering af sagen.

Selskabets afvisning af dækning er baseret på Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1 og Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 2. Disse paragraffer fastslår forsikringstagerens pligt til at give selskabet de fornødne oplysninger til behandling af skaden, og selskabets ret til at afvise dækning, hvis denne pligt ikke opfyldes. Da klageren ikke har opfyldt sin oplysningspligt, og der forelå begrundet usikkerhed om skadens dækningsberettigelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Klagerens påstande: Klageren ønsker erstatning for den totalskadede bil. Han anfører, at politiet mundtligt har oplyst, at branden muligvis startede i motorrummet, og at der ikke var tegn på påsat brand. Han bestrider selskabets fund af en benzingennemvædet airbag under bilen og mener, at spor af kølervæske i motorolien er en følge af branden, ikke en forudgående motorfejl. Klageren hævder desuden, at teleoplysninger bekræfter, at han befandt sig i en anden landsdel på tidspunktet for branden, hvilket udelukker hans involvering i brandstiftelsen. Han fastholder, at dækket var for fladt til at køre videre, og at hullet i dækket godt kunne være opstået under kørsel.

Selskabets påstande: If Skadeforsikring har afvist erstatningspligt under kaskoforsikringen, da de ikke mener, at klageren har sandsynliggjort, at branden skete ved en dækningsberettiget begivenhed. Selskabet mistænker, at branden er påsat og planlagt. De henviser til:

• Fundet af en benzingennemvædet airbag under bilen, hvilket indikerer forberedelse.
• En atypisk vinkel og placering af hullet i dækket, der indikerer en planlagt punktering.
• Det faktum, at klageren dagen før branden spurgte til dækning af motorskade.
• En olieprøve, der viste kølervæske i motorolien, hvilket ifølge analysefirmaet indikerer en motorfejl (utæt toppakning) forud for branden. Selskabet finder det påfaldende, at bilen brændte et øde sted dagen efter denne forespørgsel.

Relevante forhold og dokumentation

• Politirapport: Politiet kunne ikke fastslå brandårsagen eller arnestedet og fandt ingen tegn på, at branden skulle være påsat, men kunne heller ikke udelukke det.
• Olieanalyse: Viste spor af kølervæske i motorolien, hvilket ifølge analysefirmaet typisk skyldes en utæt toppakning.
• Undersøgelsesrapport: Nævner fund af en udklippet airbag gennemvædet af benzin under bilen.
• Telefonopkald: Klagerens forespørgsel om motorskadedækning dagen før branden er dokumenteret.