Afvisning af dækning for brandskade på bil grundet mistanke om forsætlig brandstiftelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende afvisning af erstatning for en bilbrand.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens bil, en årgang 2006 med en kilometerstand på 376.000 km, udbrændte på en parkeringsplads natten mellem den 12. og 13. august 2023. Klageren havde parkeret bilen dagen før, den 12. august 2023, grundet et punkteret dæk. Klageren havde en delkaskoforsikring, der dækker brand og tyveri, med en selvrisiko på 3.000 kr.

Dagen før branden, den 11. august 2023, kontaktede klageren If Skadeforsikring for at spørge til dækning af motorskade under sin delkaskoforsikring.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker erstatning for den totalskadede bil. Han anfører, at politiet mundtligt har oplyst, at branden muligvis startede i motorrummet, og at der ikke var tegn på påsat brand. Han bestrider selskabets fund af en benzingennemvædet airbag under bilen og mener, at spor af kølervæske i motorolien er en følge af branden, ikke en forudgående motorfejl. Klageren hævder desuden, at teleoplysninger bekræfter, at han befandt sig i en anden landsdel på tidspunktet for branden, hvilket udelukker hans involvering i brandstiftelsen. Han fastholder, at dækket var for fladt til at køre videre, og at hullet i dækket godt kunne være opstået under kørsel.

Selskabets påstande: If Skadeforsikring har afvist erstatningspligt under kaskoforsikringen, da de ikke mener, at klageren har sandsynliggjort, at branden skete ved en dækningsberettiget begivenhed. Selskabet mistænker, at branden er påsat og planlagt. De henviser til:

• Fundet af en benzingennemvædet airbag under bilen, hvilket indikerer forberedelse.
• En atypisk vinkel og placering af hullet i dækket, der indikerer en planlagt punktering.
• Det faktum, at klageren dagen før branden spurgte til dækning af motorskade.
• En olieprøve, der viste kølervæske i motorolien, hvilket ifølge analysefirmaet indikerer en motorfejl (utæt toppakning) forud for branden. Selskabet finder det påfaldende, at bilen brændte et øde sted dagen efter denne forespørgsel.

Relevante forhold og dokumentation

• Politirapport: Politiet kunne ikke fastslå brandårsagen eller arnestedet og fandt ingen tegn på, at branden skulle være påsat, men kunne heller ikke udelukke det.
• Olieanalyse: Viste spor af kølervæske i motorolien, hvilket ifølge analysefirmaet typisk skyldes en utæt toppakning.
• Undersøgelsesrapport: Nævner fund af en udklippet airbag gennemvædet af benzin under bilen.
• Telefonopkald: Klagerens forespørgsel om motorskadedækning dagen før branden er dokumenteret.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om, at klageren ikke har bevist, at der er sket en dækningsberettigende brand. Klageren får derfor ikke medhold.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Fund af airbag: En autoophugger fandt et stykke airbag gennemvædet af benzin under den udbrændte bil, hvilket indikerer, at branden var påsat og planlagt.
• Dækpunktering: Vinklen og placeringen af indstikshullet i dækket kan indikere en planlagt punktering.
• Forespørgsel om dækning: Klageren kontaktede selskabet dagen før branden for at spørge til dækning for motorskade.
• Motorfejl: Der blev fundet kølervæske i motorolien, hvilket ifølge analysefirmaet kan være tegn på motorproblemer. Dette indikerer en defekt motor forud for branden.
• Køretøjets alder og stand: Bilen var en ældre model med en kilometerstand på 376.000 km.

De øvrige anbringender fra klageren kan ikke føre til et andet resultat.