Ejerskifteforsikring: Tvist om dækning for tilmuret pejs og manglende varmekilde i hall

Relevant dokumentation og forsikringsbetingelser

• Tilstandsrapport (24/9 2016), punkt 1.16: Angiver "Revner i pejs i forstue. Forholdet skal udbedres inden ibrugtagning."
• Besigtigelsesnotat (3/2 2017): Beskriver, at pejsen er lukket af ved at mure åbningen ind til skorstenen, og at dette ikke er en fejlkonstruktion.
• Forsikringsbetingelserne definerer "skade" (punkt 3.1) som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed. De dækker også "nærliggende risiko for skade". Udvidet dækning (punkt 16.1) omfatter "ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (herunder Byggeloven og bygningsreglementet), hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet. Betingelserne undtager "bygningens funktionsforhold" og "lovlighed i henhold til byggelovgivning" medmindre en skade er indtrådt, samt "forsikringstagerens individuelle ønsker" (punkt 4.2 og 4.11).

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

Basisdækning

Nævnet finder, at klageren på det foreliggende grundlag fortsat ikke har bevist, at den tilmurede pejs eller den manglende opvarmning af forstuen/hallen udgør en skade i forsikringens forstand. Nævnet henviser til sin tidligere begrundelse i sag nr. 91516. Det er ikke godtgjort, at rummet er vanskeligt at opvarme med husets eksisterende varmekilder, og klageren har ikke nærmere belyst, at manglende opvarmningsmulighed i forstuen konkret nedsætter ejendommens værdi og brugbarhed nævneværdigt. Derfor er der ikke grundlag for at statuere, at forholdet udgør en skade i forsikringens forstand.

Udvidet dækning

For så vidt angår forsikringens udvidede dækning, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at tilmuringen af pejsen udgør en dækningsberettiget ulovlig bygningsindretning, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 16.1. Nævnet bemærker, at det er et krav for dækning, at klageren godtgør, at han ikke kan opnå dispensation for forholdet hos myndighederne, hvilket ikke er bevist.

Konklusion

Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at retablere pejsens aftræk, således at pejsen bliver funktionel, eller pålægge selskabet at bekoste opsætning af andre varmekilder i rummet. Nævnet bemærker dog afslutningsvist, at såfremt klageren ved yderligere bevisførelse måtte påvise, at forstuen/hallen ikke kan opvarmes i tilstrækkelig omfang, og der af den grund foreligger en skade i forsikringens forstand, vil forsikringsdækning i henhold til forsikringsbetingelserne kunne bestå i opsætning af radiatorer. Da ejendommen efter det oplyste i et vist omfang opvarmes med elvarme, vil klageren i så fald alene kunne kræve, at erstatningen opgøres på grundlag af opsætning af elradiatorer.

Klageren anmeldte den 31. juli 2018, at to pejse og deres skorstene på ejendommen var fejlkonstruerede og ulovlige. Den ene pejs er placeret i stuen i stuehuset, og den anden i værkstedsbygningen. Klageren oplyste, at hun havde forsøgt at tænde op i stuepejsen, men at det røg i hele stuen, og skorstensrøret blev så varmt, at det var forbundet med brandfare. Hun ønskede økonomisk erstatning for at kunne anvende pejsene som supplerende varmekilder. En skorstensfejer bekræftede den 16. januar 2019, at pejsene havde ulovligt aftræk, som ikke var synet eller godkendt, og at de ikke måtte benyttes, før fejl og mangler var udbedret.

Selskabets påstand og argumenter

Topdanmark Forsikring A/S afviste kravet med flere argumenter:

Dækningsomfang

Selskabet mente, at pejsen i værkstedsbygningen ikke var omfattet af forsikringen, da policen kun dækkede beboelsesbygningen og den private garage/carport, og værkstedet ikke var undersøgt af den byggesagkyndige, jf. vilkårenes pkt. 12 A.

VVS-installation og skadebegreb

Selskabet argumenterede for, at de åbne, murede pejse ikke udgjorde VVS-installationer i forsikringens forstand, da de primært var hyggeforanstaltninger uden nævneværdig varmegivende funktion, og ejendommen opvarmes af et oliefyr. Derfor var de ikke dækket under vilkårenes pkt. 15 B. Selskabet fastholdt også, at der ikke forelå en bygningsskade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. vilkårenes pkt. 15 C, da der ikke var fysiske forhold, der nedsatte ejendommens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder og vedligeholdelsesstand.

Bevisbyrde og anmeldelsestidspunkt

Selskabet påpegede, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at forholdene var ulovlige på opførelsestidspunktet i henhold til dagældende lovgivning. Desuden blev skaden anmeldt dagen før forsikringens udløb, næsten fem år efter overtagelsen, hvilket ifølge selskabet indikerede, at forholdet ikke udgjorde et reelt problem. Selskabet henviste til, at forsikringen alene erstatter de faktiske omkostninger, som det koster at genoprette forsikringsbegivenheden/skaden, jf. forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1. Selskabet mente ikke, at det var forsikringens opgave at dække klagerens ønske om at installere en ny brændeovn, da dette var en skuffet forventning og ikke en dækningsberettiget skade, jf. vilkårenes pkt. 16 L.