Klage over klausuler for knæ og ryg ved forhøjelse af dækning for tab af erhvervsevne

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at PFA Pension indsatte klausuler for knæ og ryg i hans forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne, da han ønskede at forhøje dækningen fra 47 % til 80 %. Klageren anførte, at han ikke kunne acceptere klausulerne, da han mente, at de var baseret på statistik og ikke en individuel vurdering af hans helbred. Han oplyste, at han trænede regelmæssigt og var i god form trods tidligere knæoperation og lejlighedsvise kiropraktorbesøg for rygproblemer.

PFA Pension fastholdt klausulerne med henvisning til helbredsoplysninger modtaget fra klageren samt statistisk materiale fra Videncenter for Helbred og Forsikring, som viste en forøget risiko for nedsat erhvervsevne ved ryg- og knægener. Selskabet anførte, at vurderingen var foretaget i overensstemmelse med branchens standardprocedurer og baseret på en objektiv, statistisk vurdering for at sikre ensartet behandling af alle kunder. PFA tilbød dog en ny vurdering, hvis klageren kunne dokumentere symptomfrihed i en vis periode.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge PFA Pension at foretage en anden risikobedømmelse eller tilsidesætte det foreliggende statistiske materiale fra Videncenter for Helbred og Forsikring. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde indsat klausuler for knæ og ryg i forbindelse med forhøjelsen af klagerens dækning ved tab af erhvervsevne.