Afvisning af dækning for skade på murværk: Afskalning og frostsprængninger - Alm. Brand Forsikring A/S

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med basisdækning i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække udbedring af en skade på ejendommens udvendige murværk (afskalning af maling og frostsprængninger).

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke på overtagelsestidspunktet forelå en skade i forsikringsbetingelsernes forstand, ligesom der ikke på daværende tidspunkt var nærliggende risiko for skade.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er et enfamilieshus opført i 1982.
• Klageren overtog ejendommen den 26. september 2007 på baggrund af en tilstandsrapport fra den 3. august 2007.
• Skaden blev anmeldt til selskabet den 21. juni 2011.
• En skadekonsulent fra selskabet besigtigede ejendommen den 2. august 2011 og udarbejdede en rapport den 14. september 2011, hvoraf det fremgik, at malingen skallede af i store flager, og der var frostsprængninger i murstenene. Konsulenten vurderede, at årsagen formodentlig stammede fra partielle utætheder i facaden.
• Konsulenten mente ikke, at skaden var opstået før klagerens overtagelse af ejendommen i 2007, og at forholdet derfor ikke kunne anerkendes som en dækningsberettiget skade.

Klageren var utilfreds med afgørelsen og fremlagde en mail af 13. september 2012 fra Teknologisk Institut, hvoraf det fremgik, at afskalningerne skyldtes vandindtrængning og fugtophobning som følge af revnedannelser og manglende frostsikring af murstenene. Det fremgik endvidere af Murværksnormen DS 414, at mursten til facader skal være vejr- og frostfaste, og at murværk skal være forsynet med dilatationsfuger.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet den 15. april 2013 og anførte, at skaderne skyldtes en uhensigtsmæssig konstruktion af ydermuren, som var til stede ved overtagelsen, men ikke nævnt i tilstandsrapporten.

Selskabet anførte, at der ikke var en skade på overtagelsestidspunktet, og at tvisten bestod i, om der var nærliggende risiko for skade på dette tidspunkt. Selskabet anførte endvidere, at Teknologisk Instituts udtalelse om, at stenen ikke var frostbestandig, var baseret på en visuel besigtigelse, og at den eneste sikre måde at vurdere en murstens egenskaber på var ved at udtage ca. 1 m2 sten og foretage undersøgelser på dem. Selskabet tilbød at udtage en sten og sende den til teglværket, men klageren var ikke interesseret i dette.

Klageren anførte, at rapporten fra Teknologisk Institut ikke udelukkende byggede på en visuel undersøgelse, og at det var en kombination af uegnede mursten og en manglende elastisk fuge mellem murværk og tagkonstruktion, der forårsagede problemet. Klageren anførte endvidere, at han ikke havde sagt nej til at der blev udtaget en mursten, men blot bad om en skriftlig anmodning.

Selskabet genbesigtigede ejendommen og udfærdigede en fotorapport den 27. juni 2013. Selskabet anførte, at facademurværket var malerbehandlet direkte på murstenen, hvilket krævede hyppigere malerbehandling for at undgå fugt- og vandindtrængning. Selskabet anførte endvidere, at gavlens opbygning uden udhæng bidrog til yderligere komplikationer, og at de konstaterede revner var et resultat af den valgte konstruktionsmetode, som var i overensstemmelse med gængs byggeskik i 1982. Selskabet anførte, at manglende vedligeholdelse kunne føre til frostsprængninger.

Klageren anførte, at Ankenævnet skulle lytte til rapporten fra Teknologisk Institut, som var det eneste upartiske indlæg i sagen. Klageren anførte endvidere, at Alm. Brand for første gang anerkendte murkonsulentens konklusioner, men lagde et lag ovenpå, som angiveligt skulle bestå i klagerens manglende vedligeholdelse. Klageren anførte, at han stadig intet havde imod, at husets mursten blev undersøgt nærmere, men at det skulle være en uvildig instans, der stod for undersøgelsen.

Nævnet fandt, at det ikke med sikkerhed var godtgjort, at der var tale om mursten, der var uegnede til udendørs brug, da ejendommen tilsyneladende havde stået uden frostsprængninger siden opførelsen i 1982. Klageren havde afvist at lade selskabets skadekonsulent udtage en sten fra vestgavlen for at indhente oplysninger om stentypen fra teglværket.

Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde lagt til grund, at det omtvistede forhold var betinget af den valgte konstruktionsmetode, som måtte antages at være i overensstemmelse med gængs byggeskik på opførelsestidspunktet. Der var ikke fremlagt dokumentation for, at klageren havde foretaget den nødvendige vedligeholdelse siden overtagelsen, og forholdet måtte antages at være forværret af klagerens manglende vedligeholdelse i perioden forud for anmeldelsen.

På baggrund af ovenstående fandt nævnet det ikke godtgjort, at forholdet på overtagelsestidspunktet udgjorde en aktuel skade i ejerskifteforsikringens forstand, eller at der var nærliggende risiko for skade. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning, da ejerskifteforsikringens skadebegreb ikke var opfyldt.

Nævnet afgjorde sagen på skriftligt grundlag og bemærkede, at en egentlig bevisførelse for en domstol kunne give et andet resultat.

Med dette forbehold bestemmes:

Klageren får ikke medhold.