Sag om afvisning af yderligere méngradsgodtgørelse efter fritidsulykke

Klageren, født i 1966, var via sit fagforbund omfattet af en kollektiv fritidsulykkesforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka. Han klagede over størrelsen af den udbetalte godtgørelse for varigt mén efter en ulykke den 6. april 2006.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte den 20. november 2006 en rygskade, der skete den 6. april 2006, da han faldt og slog halebenet på et dørtrin, mens han lukkede en terrassedør.
• Selskabet anerkendte dækning og udbetalte en acontoerstatning svarende til en méngrad på 5 %.
• Efter en speciallægeundersøgelse blev det konkluderet, at klageren havde en bestående rygsygdom, der var blevet forværret som følge af ulykken.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede méngraden til 12 % under hensyntagen til klagerens forudbestående helbredsmæssige forhold.
• Selskabet udbetalte godtgørelse for varigt mén svarende til Arbejdsskadestyrelsens vurdering.
• Klageren henvendte sig senere og oplyste, at han havde fået foretaget en stivgørende rygoperation.
• En ny speciallægeerklæring konkluderede, at klageren havde kroniske degenerative forandringer i lænderyggen, der ikke hang sammen med traumet.
• Selskabet afviste at udbetale yderligere godtgørelse for varigt mén, da der ikke var sket en forværring i forhold til Arbejdsskadestyrelsens vurdering.

Parternes argumenter

• Klageren ønskede skadeserstatning, da han mente sig invalid og uarbejdsdygtig på grund af rygskaden.
• Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til forsikringsbetingelserne, der ikke dækker udløsning af latente sygdomsanlæg eller forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende sygdom. Selskabet anførte, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og forværringen af klagerens gener.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet finder det ikke godtgjort, at ulykkestilfældet den 6. april 2006 i sig selv har medført et varigt mén på mere end 12 %, da en del af klagerens gener skyldes en forudbestående lidelse. Nævnet bemærker, at erstatning for mén fastsættes uden hensyntagen til lidelsens betydning for den sikredes erhvervsevne. Spørgsmålet om størrelsen af den méngrad, der er en direkte følge af ulykken, kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen.