Sag om méngrad efter ulykke: Forudbestående lidelse vs. følger af ulykke og efterfølgende arbejdsskade

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over størrelsen af den erstatning, Forsikrings-Aktieselskabet Alka har udbetalt efter et ulykkestilfælde. Forsikringstageren har en fritidsulykkesforsikring hos Alka.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte den 3/2 2009, at han den 21/1 2009 havde skadet ryggen ved løft af en trailer. Alkas lægekonsulent vurderede, at klagerens gener i vidt omfang kunne henføres til en forudbestående lidelse og en efterfølgende arbejdsskade, og at de varige følger efter ulykkestilfældet ikke svarede til en højere méngrad end 5 %, som allerede var udbetalt som acontoerstatning.

Klageren har anført, at han efter operation for diskusprolaps og indsættelse af et nyt led er blevet vurderet til en méngrad på under 5 % af forsikringsselskabet Alka, som mener, at der er tale om en forudbestående lidelse. Han er uenig, da han ikke har haft problemer med ryggen fra han fik hold i ryggen, indtil han kom til skade i oktober 2009. Han har daglige gener, begrænsede udfoldelser, og daglige smerter og træthed i lænden.

Selskabet har fastholdt sin afgørelse og anført, at speciallægeerklæringen viser, at smerter og smerteudstråling til ben efter hændelsen den 21. januar 2009 gradvist aftog, og at klager efter fysioterapeutisk behandling kunne genoptage sit arbejde som skibsmekaniker. Den efterfølgende sygemelding og operation skyldtes en ny lænderygbelastning den 4. oktober 2009 under arbejdet, som er anmeldt som arbejdsskade. Selskabet mener, at følger af de bestående slid- og slidgigtforandringer i klagers lændehvirvelsøjle ikke er dækningsberettigede på fritidsulykkesforsikringen, jf. betingelsernes afsnit 2.4, 2.5 og 7.2.8. Følger af den senere indtrådte arbejdsskade er heller ikke dækningsberettiget, jf. betingelsernes afsnit 4.1.1.

Nævnet finder, at en méngrad på mere end 5 % ikke er godtgjort i en sådan grad, at nævnet har fundet anledning til at forelægge spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen. Nævnet finder således ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere ménerstatning.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.