Landsrettens dom: Fængsel og udvisning med tidsbegrænset indrejseforbud for forsøg på manddrab

Sagen omhandler et voldeligt overfald den 6. august 2021 i By1, hvor Forurettede blev stukket og slået af flere gerningsmænd. Overfaldet resulterede i livstruende skader for Forurettede, herunder 10 skarprandede læsioner og 13 øvrige læsioner, samt indre organskader, der krævede akut lægebehandling.

Anklager og Påstande

Anklagemyndigheden tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 for følgende forhold:

• Forhold 1: Forsøg på manddrab, jf. Straffeloven § 237 og Straffeloven § 21, samt trusler, jf. Straffeloven § 266. De tiltalte skulle i forening have opsøgt Forurettede, truet ham på livet og stukket/slået ham med kniv og slaggenstande.
• Forhold 2: Besiddelse af en springkniv på offentligt tilgængeligt sted, jf. Knivloven § 7, stk. 1 og Knivloven § 1.
• Forhold 3: Besiddelse af et slagvåben (muligvis en bushammer), jf. Våbenbekendtgørelsen § 59, stk. 4 og Våbenbekendtgørelsen § 18, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden påstod ubetinget frihedsstraf for alle tiltalte og udvisning med indrejseforbud for bestandig for Tiltalte2 og Tiltalte3, subsidiært en advarsel om udvisning, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6 og 8 samt Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7 og Udlændingeloven § 24 b.

De tiltalte nægtede sig skyldige. Tiltalte2 og Tiltalte3 påstod desuden frifindelse for udvisningspåstanden. Forurettedes bistandsadvokat krævede 82.000 kr. i erstatning for svie og smerte samt 25.000 kr. i godtgørelse for tort, hvilket de tiltalte bestred.

Sagens Forløb og Beviser

Overfaldet fandt sted efter en forudgående uoverensstemmelse ved et kurdisk bryllup, hvor Tiltalte1 blev overfaldet af Forurettede. Gerningsmændene ankom til gerningsstedet i en sort Jeep, som senere blev fundet af politiet. DNA-analyser af bilen viste spor fra Tiltalte1, Tiltalte2 og en eftersøgt person, Person1. En foldekniv fundet nær gerningsstedet indeholdt DNA fra Person1 og blod fra Forurettede.

Overvågningsvideoer viste, at tre personer steg ud af Jeepen, hvoraf to aktivt deltog i overfaldet, mens en tredje stod passivt. Vidner identificerede Tiltalte2 som en af de aktive gerningsmænd. Under overfaldet blev der fremsat trusler om at dræbe Forurettede. Tiltalte1 og Tiltalte3 nægtede at have været til stede, og anklagemyndigheden kunne ikke føre bevis for deres deltagelse.

Personlige Forhold og Udvisningsspørgsmålet

Tiltalte2, en irakisk statsborger, indrejste i Danmark som knap 6-årig og havde haft lovligt ophold i ca. 21 år. Han har stærk tilknytning til Danmark med familie i Aarhus og taler dansk. Han har ingen ægtefælle eller børn, men en dansk kæreste. Han har begrænset tilknytning til Irak. Udlændingestyrelsen vurderede, at betingelserne for udvisning var opfyldt, men at en proportionalitetsvurdering i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 8 skulle foretages.

Tiltalte3, ligeledes irakisk statsborger, indrejste også som barn og har haft tidsubegrænset opholdstilladelse. Han har tre mindreårige danske børn og en dansk hustru, som han bor sammen med. Han har stærk tilknytning til Danmark og ingen kendt familie eller aktiver i Irak. Udlændingestyrelsen bemærkede, at udvisning af Tiltalte3 kunne udgøre et indgreb i familielivet, især i forhold til hans danske børn, og at der skulle foretages en proportionalitetsafvejning, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom med en ændring af indrejseforbuddets længde for Tiltalte2.

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet og fandt det bevist, at Tiltalte2 var den ene af overfaldsmændene, der forsøgte at dræbe Forurettede. Dette blev underbygget af overvågningsvideoer, vidneforklaringer og DNA-beviser. Tiltalte2's forklaring om alibi blev fundet usammenhængende og ikke overbevisende.

Straffen på 6 års fængsel for forsøg på manddrab blev opretholdt, da der ikke forelå omstændigheder, der afveg fra sædvanlig praksis.

Vedrørende udvisning fandt Landsretten, at betingelserne i Udlændingeloven § 22, nr. 1, 6 og 8 var opfyldt. Landsretten foretog en proportionalitetsafvejning i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Det blev fastslået, at en udvisning i sig selv ikke var uproportional, men et indrejseforbud for bestandig ville være det. Under hensyntagen til Tiltalte2's stærke tilknytning til Danmark (opholdt sig her siden han var knap 6 år gammel, familie, sprog) og hans begrænsede tilknytning til Irak, samt at han ikke tidligere var advaret om udvisning, fandt Landsretten, at et indrejseforbud på 12 år var proportionalt. Indrejseforbuddet blev derfor ændret fra 6 år til 12 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1.

Kravet om godtgørelse for tort på 25.000 kr. blev stadfæstet, mens kravet om godtgørelse for svie og smerte ikke blev taget under påkendelse grundet manglende dokumentation.