Østre Landsret: Skærpede domme og udvisninger i sag om grov vold

Sagen omhandlede seks tiltalte (T1-T6) anklaget for grov vold og trusler. Den 26. juli 2020 i Greve udsatte de tiltalte, i forening med mindst én uidentificeret medgerningsmand, F1 for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter samt trusler mod F2. Hændelsen involverede to biler, en sort Audi og en sort Mercedes, som blev brugt til forsætligt at påkøre den bil, F1 og F2 befandt sig i, og skubbe den i en grøft. Efter påkørslen overfaldt de maskerede og bevæbnede gerningsmænd, nogle med knive og andre med slagvåben, F1 og F2.

Under overfaldet blev F1 stukket fem gange i ryggen, herunder én gang i højre lunge, hvilket kunne have været livsfarligt uden lægelig behandling. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf for alle tiltalte og udvisning for T3, T4, T5 og T6 i medfør af Udlændingeloven § 23, nr. 1 og Udlændingeloven § 22. Alle tiltalte nægtede sig skyldige. F1 krævede erstatning for svie og smerte samt godtgørelse, mens F2 krævede erstatning for ødelagte sko.

Byretten fandt T5 skyldig i grov vold og T2 skyldig i medvirken til vold. T1, T3, T4 og T6 blev frifundet. Landsretten fandt derimod alle fire ankende tiltalte (T1, T2, T3, T5) skyldige i grov vold i forening efter Straffeloven § 245, stk. 1. Landsretten lagde vægt på overfaldets planlagte karakter og de alvorlige skader, der blev påført. Det blev anset for bevist, at formålet med turen til gerningsstedet var et voldeligt angreb, og at de tiltalte var indforståede med dette formål eller i hvert fald måtte have indset det som overvejende sandsynligt.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom for T5 og ændrede dommen for T1, T2 og T3, idet de alle blev fundet skyldige i grov vold i forening.

• T1: Idømt fængsel i 2 år og 6 måneder, hvilket inkluderede en reststraf på 153 dage fra en tidligere dom. Landsretten lagde vægt på overfaldets planlagte og farlige karakter, samt at T1 tidligere var straffet for vold og forholdet var begået i prøvetiden, jf. Straffeloven § 245, stk. 1, Straffeloven § 247, stk. 1, Straffeloven § 40, stk. 1 og Straffeloven § 61, stk. 2.
• T2: Idømt en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. Straffeloven § 245, stk. 1 og Straffeloven § 89. Landsretten fremhævede overfaldets planlagte og farlige karakter.
• T3: Idømt en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. Straffeloven § 245, stk. 1 og Straffeloven § 89. Landsretten lagde vægt på overfaldets planlagte og farlige karakter.
  • Udvisning af T3: T3 blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. Udlændingeloven § 23, stk. 1, nr. 1, Udlændingeloven § 22, nr. 6, Udlændingeloven § 23, stk. 1, nr. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7. Landsretten fandt, at udvisningen ikke med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, på trods af hans tilknytning til Danmark og fysiske skader.
• T5: Byrettens straf på fængsel i 2 år og 3 måneder blev stadfæstet, jf. Straffeloven § 245, stk. 1 og Straffeloven § 247, stk. 1. Landsretten lagde vægt på T5's aktive rolle med knivstik, overfaldets planlagte og farlige karakter, samt hans tidligere voldsdomme.
  • Udvisning af T5: Byrettens afgørelse om udvisning med indrejseforbud i 12 år blev stadfæstet, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 3, Udlændingeloven § 22, nr. 6, Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1 og Udlændingeloven § 26, stk. 2. Retten vurderede, at T5 ikke havde en afledt opholdsret via sit barn, da der ikke var et kvalificeret afhængighedsforhold, der ville tvinge barnet til at forlade EU. Udvisningen blev anset for proportional i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, givet kriminalitetens grovhed og risikoen for gentagelse.
• T4 og T6: Frifundet for tiltalen.
• Erstatningskrav: F1 frafaldt sit erstatningskrav for landsretten, og byrettens bestemmelse herom blev ophævet. F2's krav for ødelagte sko blev afvist af byretten, og dette blev ikke appelleret.