Afslag på retshjælpsdækning grundet uklarheder om årsagssammenhæng mellem legionellainfektion og lungelidelse

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Tryg Forsikring A/S har afvist at yde retshjælpsdækning i forbindelse med en planlagt retssag mod hans andelsboligforening.

Sagens omstændigheder

Klageren blev i januar 2008 diagnosticeret med legionella lungebetændelse, og der blev konstateret legionella bakterier i hans bolig. Klageren søgte om retshjælp til en sag mod andelsboligforeningen, da han mente, at foreningen havde forsømt at holde temperaturen i varmtvandsbeholderen over de anbefalede 60 grader. Andelsboligforeningen afviste ansvar.

Tryg Forsikring afviste dækning med henvisning til, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen. Selskabet anførte, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at den nedsatte lungekapacitet skyldtes legionellainfektionen, og at klagerens KOL (rygerlunger) kunne være en medvirkende årsag. Selskabet mente heller ikke, at det var bevist, at andelsboligforeningen havde begået fejl eller forsømmelse.

Klagerens advokat argumenterede for, at der var en tvist, og at en speciallægeerklæring ville kunne bevise årsagssammenhængen mellem lungegenerne og legionellainfektionen. Advokaten anførte desuden, at andelsboligforeningen havde udvist forsømmelse ved ikke at udføre kontrol med vandkvaliteten, og at de efterfølgende havde hævet temperaturen på vandet.

Tryg fastholdt, at der ikke var etableret et rimeligt grundlag for at mene, at erstatningsbetingelserne var opfyldte. Selskabet anførte, at det var vanskeligt at bevise, at andelsboligforeningen havde begået fejl, og at der var årsagssammenhæng mellem den nedsatte lungekapacitet og legionellatilfældet. Selskabet henviste til, at klageren havde forudbestående lungelidelser og at han kort tid efter infektionen ikke havde vejrtrækningsproblemer.

Nævnet fandt, at det påtænkte søgsmål indeholdt sådanne uklarheder, at de ikke kunne pålægge selskabet at yde retshjælpsdækning. Nævnet lagde vægt på vanskelighederne ved at bevise, at legionellabakterierne skyldtes temperaturen i andelsboligforeningens varmtvandsbeholder og ikke forholdene i klagerens egen bolig, mere end 3 år efter infektionen. Derudover var det uklart, i hvilket omfang klagerens lungelidelse kunne henføres til legionellainfektionen, og nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifterne til lægelige oplysninger for at belyse dette spørgsmål.

Nævnet noterede, at selskabet var indstillet på at vurdere sagen på ny, hvis der skete ændringer i grundlaget for sagen.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.