Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren havde en familieforsikring i If Skadeforsikring og klagede over selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning i forbindelse med et anmeldt indbrudstyveri.
Selskabet havde ophævet forsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet, da klageren ifølge selskabet havde afgivet urigtige oplysninger ved forsikringens tegning, og havde derfor afvist at yde forsikringsdækning for indbrudstyveriet.
Klageren gjorde gældende, at sælgeren havde fået de nødvendige oplysninger om tidligere skader, og at sælgerens computer gik ned to gange under tegningsprocessen, hvorved oplysningerne mistedes.
Selskabet anførte, at forsikringstageren havde anmeldt et indbrudstyveri, der var sket den 17. august 2002, mens forsikringen var trådt i kraft den 1. juni 2002. Selskabet fandt frem til, at forsikringstageren havde haft 5 skader inden for de sidste 3 år. Ved etableringen af forsikringen havde forsikringstageren underskrevet en tegningsaftale, hvoraf det fremgik, at forsikringstageren ikke havde haft skader i de sidste 3 år. Selskabet anførte, at de ville have afvist at etablere forsikringen, hvis de havde haft kendskab til de 5 skader ved indtegningen.
Selskabet erkendte, at sælgeren havde fået oplysninger om én skade, men at denne ved en fejl ikke blev noteret på tegningsaftalen. Selskabet fastholdt, at selvom denne ene skade var påført tegningsaftalen, var der stadig givet urigtige oplysninger, og konsekvensen ville fortsat være, at de ikke kunne tilbyde at tegne forsikringen.
Klageren fastholdt, at hun havde oplyst om alle 5 skader.
Nævnet fandt, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger ved at underskrive en tegningsaftale, hvoraf det fremgik, at der ikke havde været skader i de sidste 3 år. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at klageren desuagtet skulle have fortalt selskabets konsulent om de 5 skader. Da selskabet ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt korrekte oplysninger havde foreligget på tegningstidspunktet, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet med hjemmel i Forsikringsaftaleloven § 6 havde ophævet forsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet og i konsekvens heraf havde afvist at yde forsikringsdækning for det omhandlede indbrudstyveri.
Om sælgeren, der medvirkede ved forsikringens tegning, fik de omtalte oplysninger af klageren, kunne ikke afgøres uden en nærmere bevisførelse, hvilket ikke kunne ske for nævnet, men måtte foregå ved domstolene.
Med dette forbehold blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.

Klageren havde familie- og bilforsikring i If Skadeforsikring og klager over, at selskabet opsagde forsikringerne med tilbagevirkende kraft og afviste dækning for et anmeldt indbrudstyveri. Selskabet begrundede afvisningen med, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger på tegningstidspunktet, specifikt vedrørende antallet af tidligere skader.
Fra 1. januar 2025 bliver det obligatorisk for arbejdsgivere på omsorgsområdet at sikre ansatte med en voldsskadeforsikring.
Datatilsynet har vurderet Tryg Forsikrings procedurer for personovervågning og konkluderet, at selskabets praksis for oplysningspligt er i overensstemmelse med reglerne.
Ankenævnet konstaterede, at klageren ved sin underskrift på fuldmagten indestod for rigtigheden af oplysningerne, herunder antallet af skader. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at selskabets medarbejdere var blevet orienteret om de tidligere skader. Da klageren ikke havde gjort selskabet opmærksom på, at der havde været mere end én skade, fandt nævnet, at hun havde handlet uagtsomt ved tegningen. Nævnet fandt det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at selskabet ikke ville have tegnet forsikringerne, såfremt korrekte oplysninger havde foreligget på tegningstidspunktet. Nævnet kunne således ikke kritisere, at selskabet havde annulleret forsikringerne med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet.

Sagen drejer sig om en klage fra boet efter en forsikringstager over, at If Skadeforsikring har opsagt forsikringerne me...
Læs mere
Klageren havde ulykkes-, familie-, hus- og bilforsikring hos If Skadeforsikring. Selskabet ophævede forsikringerne (undt...
Læs mere