Højesteret frifinder blogger for offentliggørelse af billede af terroroffer med henvisning til ytringsfrihed

Sagen omhandler en person (tiltalte), der den 30. oktober 2020 på sin blog offentliggjorde en artikel om et terrorangreb i Nice, Frankrig. Artiklen var ledsaget af et billede, der viste en dræbt kvinde med overskåret hals.

Tiltalen og de lavere instansers domme

Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af Straffeloven § 264d om uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Påtalen blev rejst af almene hensyn i henhold til Retsplejeloven § 727, stk. 2.

Sagens forløb i de tidligere instanser var som følger:

• Retten i Aarhus: Tiltalte blev frifundet.
• Vestre Landsret: Landsretten fandt tiltalte skyldig og idømte en straf på 3 måneders betinget fængsel med vilkår om 80 timers samfundstjeneste.

Parternes påstande for Højesteret

Sagen blev anket til Højesteret, hvor parterne fastholdt deres modsatrettede påstande:

• Tiltalte: Påstod frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.
• Anklagemyndigheden: Påstod skærpelse af straffen.

Problemstillingen for Højesteret var at vurdere, om landsrettens domfældelse var i overensstemmelse med afvejningen mellem retten til privatliv (Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8) og retten til ytringsfrihed (artikel 10).

Højesteret stadfæstede byrettens frifindelse af den tiltalte.

Højesterets juridiske grundlag

Højesteret fastslog, at en overtrædelse af Straffeloven § 264d forudsætter en afvejning mellem hensynet til privatlivets fred (som beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8) og hensynet til ytringsfriheden (artikel 10). En offentliggørelse er kun uberettiget og dermed strafbar, hvis krænkelsen af privatlivet vejer tungere end hensynet til ytringsfriheden.

Domstolen anerkendte, at den funktion, som bloggere og andre brugere af sociale medier udfører, efter omstændighederne kan sidestilles med traditionelle mediers rolle som "offentlighedens vagthund". Tiltaltes blog blev i denne sag vurderet ud fra samme målestok som den traditionelle presse.

Afvejning af ytringsfrihed og privatlivets fred

Højesteret foretog en konkret afvejning af de modstående hensyn:

• For ytringsfriheden: Artiklen omhandlede islamistisk terrorisme, hvilket er et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse. Billedet blev anvendt til at illustrere den brutale karakter af terrordrabet og havde dermed en dokumentarisk værdi i den offentlige debat.

• For privatlivets fred: Hensynet til den afdøde kvindes eftermæle og hendes efterladte blev tillagt vægt. Retten bemærkede dog, at kvinden ikke var umiddelbart genkendelig for en bredere offentlighed, da hendes ansigt var delvist dækket. Der var heller ingen omstændigheder ved billedet, som i sig selv var egnede til at belaste kvindens eftermæle.

Konklusion

Under de givne omstændigheder fandt Højesteret, at hensynet til ytringsfriheden vejede tungere end hensynet til privatlivets fred. Offentliggørelsen af billedet blev derfor ikke anset for at være uberettiget i straffelovens forstand.

Som følge heraf blev landsrettens dom omstødt, og byrettens frifindelse af tiltalte blev stadfæstet.