Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn skal behandles ved de almindelige domstole eller ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Tvisten opstod efter en brandskade, hvor forsikringsselskabet Gjensidige Forsikring havde udbetalt erstatning til bygherren og ønskede at vurdere et eventuelt regreskrav mod de involverede entreprenører, Icopal Entreprise ApS og Part A A/S.
Boligforening 1 indgik i 2013 en entrepriseaftale med Part A A/S om renovering af en bebyggelse. Part A A/S indgik herefter en underentrepriseaftale med Icopal Entreprise ApS vedrørende tagdækning. Det blev aftalt, at de almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92) skulle anvendes. Ifølge AB 92 § 8, stk. 1, og forsikringsbetingelsernes punkt 1.30.12 var entreprenørerne medsikrede under bygherrens brand- og stormskadeforsikring tegnet hos Gjensidige Forsikring.
I april 2014 opstod der brand i bebyggelsen, og Gjensidige Forsikring udbetalte erstatning til Boligforening 1.
Den 10. april 2017 anmodede Gjensidige Forsikring Retten i Kolding om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn i henhold til Retsplejeloven § 343. Formålet var at belyse brandårsagen for at vurdere, om forsikringsselskabet kunne kræve regres fra Icopal Entreprise ApS og Part A A/S.
Icopal Entreprise ApS og Part A A/S protesterede mod dette og gjorde gældende, at sagen skulle behandles ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, da retsforholdet mellem bygherren og entreprenørerne var reguleret af AB 92, herunder AB 92 § 45, stk. 1, om syn og skøn ved voldgift. De anførte desuden, at Gjensidige Forsikring som regreskravshaver ikke kunne opnå en bedre retsstilling end forsikringstageren.
Retten i Kolding afgjorde den 25. september 2018, at der ikke var grundlag for at afvise anmodningen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole. Retten lagde vægt på, at entreprenørerne var medsikrede under forsikringen, og at spørgsmålet om regres beroede på det direkte retsforhold mellem forsikringsselskabet og entreprenørerne, reguleret af Forsikringsaftaleloven § 18 og Forsikringsaftaleloven § 20. Da forsikringsaftalen ikke indeholdt en voldgiftsaftale, var der ikke grundlag for at afvise sagen fra de almindelige domstole.
Vestre Landsret stadfæstede den 7. februar 2019 byrettens afgørelse med samme begrundelse. Landsretten fremhævede, at selvom entrepriseaftalerne var reguleret af AB 92, var entreprenørerne omfattet af brandforsikringen, og spørgsmålet om regres var reguleret af . Landsretten fandt, at forsikringsaftalen ikke indeholdt en voldgiftsaftale, og at Voldgiftsnævnet derfor ikke var eksklusivt værneting for Gjensidige Forsikrings erstatningskrav.
Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse. Højesteret lagde til grund, at Gjensidige Forsikrings regreskrav mod entreprenørerne var baseret på den forsikring, som bygherren havde tegnet, og at entreprenørerne var medsikrede. Højesteret fastslog, at forsikringsselskabets adgang til at gøre regreskrav gældende mod entreprenørerne beroede på det direkte retsforhold mellem forsikringsselskabet og de medsikrede entreprenører, som følger af forsikringsaftalen, og dermed på, om entreprenørernes dækning efter brandforsikringen var bortfaldet efter Forsikringsaftaleloven § 18. Højesteret bemærkede desuden, at entreprenørernes rettigheder som sikrede udledes direkte af forsikringsaftalen, jf. Forsikringsaftaleloven § 57, uafhængigt af deres aftaler med bygherren. Da forsikringsaftalen ikke indeholdt en voldgiftsbestemmelse, var der ikke grundlag for at afvise anmodningen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvilket betyder, at Gjensidige Forsikrings anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole blev godkendt. Icopal Entreprise ApS og Part A A/S blev pålagt solidarisk at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Gjensidige Forsikring.
Arbejdsmarkedets ErhvervssikringHøjesteret afsagde den 2. maj 2025 en dom, der ændrer praksis for arbejdsskader, som sker under hjemmearbejde. Som følge af dommen har Ankestyrelsen meldt ud, at nogle sager kan genoptages.
Denne sag omhandler en tvist vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring i forbindelse med en vandskade forårsaget af et brud på en hovedvandledning.
Forsikringstageren har en retshjælpsforsikring hos Købstædernes Forsikring. En vandskade opstod i forsikringstagerens ejendom som følge af et brud på en hovedvandledning fra 1960, der tilhører en forsyningsvirksomhed. Købstædernes Forsikring afviste dækning under bygningsforsikringen med henvisning til, at skaden skyldtes slidtage og manglende vedligeholdelse, hvilket er undtaget fra dækning ifølge vilkårenes kolonne 5, pkt. 4. Som følge heraf anmodede forsikringstagerens advokat om retshjælpsdækning til en udenretlig skønssag (bevisoptagelse) mod både forsyningsvirksomheden og Købstædernes Forsikring.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klagerens advokat påklagede Købstædernes Forsikrings afvisning af retshjælp til den del af sagen, der vedrører bygningsforsikringen. Advokaten anførte, at:
Købstædernes Forsikring har meddelt tilsagn om retshjælpsdækning til den isolerede bevisoptagelse mod forsyningsvirksomheden. Selskabet fastholder dog afvisningen af retshjælpsdækning til den del af sagen, der vedrører bygningsforsikringen, med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 3.3. Ifølge dette punkt er forsikringstager forpligtet til først at benytte et godkendt klagenævn, medmindre det er åbenbart, at klagenævnet ikke kan realitetsbehandle sagen. Selskabet mener ikke, at det er åbenbart, at Ankenævnet for Forsikring ikke kan behandle sagen.
Selskabet anførte desuden, at omkostninger, der ikke er afholdt med rimelig grund, ikke dækkes, jf. vilkårenes pkt. 7A. De mente ikke, at omkostningerne kunne afholdes med rimelig grund, da forsikringstager fortsat havde mulighed for at indbringe bygningsforsikringens afvisning for Ankenævnet for Forsikring. Selskabet bemærkede også, at en hovedvandledning er en vandforsyningsledning, hvorfor der kunne gælde et objektiviseret ansvar, jf. U.1983.866H, men at forsyningsvirksomhedens ansvarsforsikrer ikke havde taget stilling til dette. De fastholdt, at der ikke forelå en tvist i forsikringens forstand på det tidspunkt, da anmodningen om dækning på retshjælpsforsikringen blev afvist.
Sagen drejer sig om forsikringsdækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning tegnet i Dansk Boligforsikring ...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og **Tryg Forsikring A/S** vedrørende dækning af retshjælp til en isol...
Læs mereForslag til lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)
