Afslag på retshjælpsdækning til isoleret bevisoptagelse mod bygningsforsikring

Denne sag omhandler en tvist vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring i forbindelse med en vandskade forårsaget af et brud på en hovedvandledning.

Sagens baggrund

Forsikringstageren har en retshjælpsforsikring hos Købstædernes Forsikring. En vandskade opstod i forsikringstagerens ejendom som følge af et brud på en hovedvandledning fra 1960, der tilhører en forsyningsvirksomhed. Købstædernes Forsikring afviste dækning under bygningsforsikringen med henvisning til, at skaden skyldtes slidtage og manglende vedligeholdelse, hvilket er undtaget fra dækning ifølge vilkårenes kolonne 5, pkt. 4. Som følge heraf anmodede forsikringstagerens advokat om retshjælpsdækning til en udenretlig skønssag (bevisoptagelse) mod både forsyningsvirksomheden og Købstædernes Forsikring.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat påklagede Købstædernes Forsikrings afvisning af retshjælp til den del af sagen, der vedrører bygningsforsikringen. Advokaten anførte, at:

• Det ikke er hensigtsmæssigt at afholde syn og skøn i forhold til forsyningsvirksomheden og behandle sagen vedrørende Købstædernes Forsikring ved et ankenævn, da sagerne bør behandles samme sted.
• Der er tale om en isoleret bevisoptagelse, der alene har til formål at sikre bevis og belyse sagen rent teknisk, hvilket et klagenævn ikke har hjemmel til at foretage.
• Afvisningen af retshjælp er ikke sket med rette, da der er tale om en tvist, og sagens udfald ikke er givet på forhånd.
• I relation til forsyningsvirksomheden gælder et objektivt ansvar, jf. U.1983.866H, selvom vandværket bestrider dette.
• Såfremt vandværket frifindes, bør Købstædernes Forsikring yde dækning under parcelhusforsikringen, da skaden er en pludselig skade omfattet af vilkårenes kolonne 5 om 'pludselig skade', og ikke skyldes manglende vedligeholdelse fra klagerens side.
• Der er behov for at få faktum fastslået for begge parter, og det er ikke praktisk eller juridisk hensigtsmæssigt at opdele sagerne.

Selskabets påstande og argumenter

Købstædernes Forsikring har meddelt tilsagn om retshjælpsdækning til den isolerede bevisoptagelse mod forsyningsvirksomheden. Selskabet fastholder dog afvisningen af retshjælpsdækning til den del af sagen, der vedrører bygningsforsikringen, med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 3.3. Ifølge dette punkt er forsikringstager forpligtet til først at benytte et godkendt klagenævn, medmindre det er åbenbart, at klagenævnet ikke kan realitetsbehandle sagen. Selskabet mener ikke, at det er åbenbart, at Ankenævnet for Forsikring ikke kan behandle sagen.

Selskabet anførte desuden, at omkostninger, der ikke er afholdt med rimelig grund, ikke dækkes, jf. vilkårenes pkt. 7A. De mente ikke, at omkostningerne kunne afholdes med rimelig grund, da forsikringstager fortsat havde mulighed for at indbringe bygningsforsikringens afvisning for Ankenævnet for Forsikring. Selskabet bemærkede også, at en hovedvandledning er en vandforsyningsledning, hvorfor der kunne gælde et objektiviseret ansvar, jf. U.1983.866H, men at forsyningsvirksomhedens ansvarsforsikrer ikke havde taget stilling til dette. De fastholdt, at der ikke forelå en tvist i forsikringens forstand på det tidspunkt, da anmodningen om dækning på retshjælpsforsikringen blev afvist.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på at yde dækning til den isolerede bevisoptagelse mod ejendomsforsikringen. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 3.3, som angiver, at en tvist, der kan behandles ved et klagenævn, først skal benytte denne mulighed, medmindre det er åbenbart, at klagenævnet ikke kan realitetsbehandle sagen.

Nævnet har lagt vægt på, at der er enighed om, at vandskaden i klagernes kælder skyldes et brud på hovedledningen. Sagen mod bygningsforsikringen vedrører primært, om skaden er omfattet af bygningsforsikringens dækninger, og eventuelt omfanget af følgerne efter vandskaden. Disse spørgsmål kan nævnet – forelagt de relevante oplysninger – i almindelighed altovervejende træffe afgørelse om.

Klagernes bemærkninger om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt eller praktisk at opdele sagen i en syns- og skønssag og en ankenævnssag, kan ikke i sig selv føre til, at det må anses for åbenbart, at nævnet ikke kan træffe realitetsafgørelse vedrørende bygningsforsikringens eventuelle pligt til at yde dækning. Derfor er der ikke grundlag for at fravige kravet om klagenævnsbehandling først.