Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvis kompensation for manglende direkte arealstøtte i perioden 2012-2014. Klager søgte kompensation for flere marker for årene 2011-2016 samt nytildeling af betalingsrettigheder svarende til 8,94 ha, efter en EU-Domstolsafgørelse åbnede for kompensation til landbrugere, der tidligere var udelukket fra støtte på grund af Landbrugsstyrelsens praksis.
Landbrugsstyrelsen tildelte den 16. januar 2017 klager delvis kompensation på 40.852,85 kr. for et areal på 5,00 ha for årene 2012-2014. Afslag blev givet for følgende:
Klager påklagede afgørelsen den 3. februar 2017 og anførte, at han skulle have udbetalt det fulde beløb, han havde mistet. Klager argumenterede for, at han ikke kunne forudsige konsekvenserne af at overdrage betalingsrettigheder i 2012 eller af ikke at indsende støtteansøgning i 2015. Han fremhævede, at der ikke var opnået økonomisk fortjeneste ved overdragelsen, og at hovedparten af betalingsrettighederne alligevel blev inddraget senere. Manglende indsendelse af Fællesskema 2015 skyldtes, at arealerne ikke længere kunne danne grundlag for støtte efter udløb af en MVJ-aftale.
Landbrugsstyrelsen fastholdt i sine bemærkninger af 13. marts 2017, at kompensation forudsætter anmeldelse af arealet i Fællesskemaet som ikke-støtteberettiget, og at kompensation kun kan udbetales for det areal, hvis betalingsrettigheder faktisk blev inddraget af styrelsen (5,00 ha i dette tilfælde).
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) har behandlet klagen og begrænset sin prøvelse til klagers berettigelse til kompensation for støtteårene 2012-2014 og 2015, i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
MKN fandt, at klager er berettiget til kompensation for 5,00 ha i årene 2012-2014. Dette skyldes, at der ifølge Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 2, stk. 2 højst kan udbetales kompensation for et areal, der arealmæssigt svarer til de betalingsrettigheder, som Landbrugsstyrelsen har inddraget. Da kun 5,00 ha blev inddraget fra klager, kan der ikke udbetales kompensation for det større areal på 8,94 ha, som klager mente sig berettiget til.
MKN vurderede, at klager ikke er berettiget til kompensation for støtteåret 2015. Dette skyldes, at det er en betingelse for at opnå kompensation, at arealet er anmeldt i Fællesskemaet som et ikke-støtteberettiget landbrugsareal i det pågældende støtteår, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 3. Klager havde ikke indsendt Fællesskema 2015, og nævnet fandt, at klagers bevæggrunde for dette ikke kunne have indflydelse på afgørelsen, da der ikke er hjemmel til at tage sådanne hensyn i bekendtgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 16. januar 2017 om delvis kompensation for 2012-2014. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte for årene 2014 og 2015. Klager, en skovbruger, havde ansøgt om kompensation for manglende enkeltbetaling og grundbetaling for i alt 7,12 hektar beliggende i markblok F 1, samt tildeling af nye betalingsrettigheder for 2016.
Klager anførte, at Landbrugsstyrelsen ikke havde hjemmel til at stille som betingelse for udbetaling af kompensation, at klager havde indsendt fællesskema i 2014 og 2015 og anmeldt arealerne som ikke-støtteberettigede landbrugsarealer. Klager mente, at dette krav var uhjemlet og usagligt, især da der tidligere var givet afslag på støtte til arealerne i to instanser. Det blev fremhævet, at det på daværende tidspunkt ikke var åbenbart, at styrelsens praksis ville ændre sig, og at et sådant krav undergravede grundlaget for genoptagelsesadgang og kompensation.
Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag 'Aftale om Grøn skattereform for industri mv.' indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.
Klager indsendte anmodning om kompensation den 20. juli 2016. Landbrugsstyrelsen afslog den 19. oktober 2016 ansøgningen med henvisning til, at klager ikke havde indsendt fællesskema i 2014 og 2015 og dermed ikke havde anmeldt arealerne som ikke-støtteberettigede landbrugsarealer. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 3. Klagen blev indbragt for Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 14. november 2016 og overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Landbrugsstyrelsen redegjorde for kompensationsordningens formål, som er at yde kompensation for inddragelse af betalingsrettigheder som følge af en forkert vurdering af arealets støtteberettigelse. Styrelsen anførte, at det er en forudsætning for tildeling af betalingsrettigheder og kompensation, at arealet i den pågældende periode var et landbrugsareal, der kunne have aktiveret de inddragne betalingsrettigheder. Kravet om at angive ikke-støtteberettigede landbrugsarealer i fællesskemaet er fastlagt på baggrund af EU-reglerne for direkte støtte, herunder Rådets Forordning (EF) Nr. 73/2009 artikel 19, stk. 1, litra a, Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d, og Europaparlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1306/2013 artikel 72. Disse forordninger kræver, at en landbruger anmelder alle sine landbrugsarealer, uanset støtteberettigelse.
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte f...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers anmodning om kompensation for manglende direkte arealstøtte for årene 2014 og 2015 samt t...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
