Stadfæstelse af afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte for støtteårene 2011 og 2015 samt afslag på tildeling af betalingsrettigheder. Klageren anførte, at vejledningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside ikke tydeligt angav krav om marknumre i anmodningen, og at han havde søgt støtte til arealerne i 2011. Han oplyste desuden, at han i 2012 plantede skov på en del af arealet, men at der var lysåbne arealer, som han ikke søgte støtte til grundet daværende vejledning.

Landbrugsstyrelsen afslog oprindeligt anmodningen med den begrundelse, at klageren ikke havde søgt støtte til de pågældende marker i henholdsvis 2010 og 2014, hvilket er en betingelse for at modtage kompensation. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 1 og Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 4, stk. 1.

Under sagens behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet fremkom nye oplysninger fra Landbrugsstyrelsen. Det blev oplyst, at klageren i 2011 faktisk fik fuld støtte til de ansøgte arealer (mark nr. 6-0 og 16-0), som dækkede de arealer, klageren nu søgte kompensation for. Dette betød, at klageren ikke havde lidt et tab i 2011, og derfor ikke var berettiget til kompensation for dette år.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte for støtteårene 2011 og 2015 samt afslag på tildeling af betalingsrettigheder.

Kompensation for støtteåret 2011

Nævnet fandt, at klageren ikke var berettiget til kompensation for manglende enkeltbetaling for 2011. Dette skyldtes, at klageren i 2011 havde søgt og modtaget direkte arealstøtte for de pågældende arealer. Dermed var klageren ikke ophørt med at søge støtte som følge af Landbrugsstyrelsens afgørelser eller vejledninger, og opfyldte derfor ikke betingelserne i Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 1, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 1, stk. 2, nr. 1 og Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 1, stk. 5.

Kompensation for støtteåret 2015

Nævnet vurderede, at klageren heller ikke var berettiget til kompensation for manglende grundbetaling og grøn støtte for 2015. Dette skyldtes, at klageren ikke havde søgt støtte til de relevante marker i 2014, som var året umiddelbart forud for den periode, der søgtes kompensation for. Dette var i strid med betingelsen i Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 1.

Tildeling af betalingsrettigheder

Da klageren ikke var berettiget til kompensation for hverken 2011 eller 2015, fandt nævnet, at klageren heller ikke opfyldte betingelsen for at få tildelt nye betalingsrettigheder, jf. Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 4, stk. 1.