Afslag på registrering af ordmærket BankInvest-gruppen pga. manglende særpræg og utilstrækkelig indarbejdelse

Styrelsen fastholdt dog afslaget med følgende begrundelse:

"I erklæringen fra InvesteringsForeningsRådet til dokumentation for indarbejdelse i klasse 36 står der, at BI Management A/S igennem de sidste 15 år har anvendt betegnelsen BANKINVEST og ikke BANKINVEST-GRUPPEN. Erklæringen kan derfor ikke bruges som dokumentation for indarbejdelse i klasse 36."

Styrelsen påpegede desuden, at det fremsendte materiale (årsrapporter) bar præg af at vise navnet som et virksomhedsnavn snarere end som et egentligt varemærke for de specifikke tjenesteydelser.

Præcisering af varefortegnelsen under anken

Under sagens behandling ved Ankenævnet for Patenter og Varemærker forsøgte klageren at begrænse ansøgningen i klasse 36 til alene at omfatte "investering af kapital". Klageren redegjorde ligeledes for, at brugen af mærket gennem datterselskabet BI Management A/S skete i henhold til en licensaftale, hvorfor denne brug burde tilskrives moderselskabet BI Holding A/S i overensstemmelse med Varemærkeloven § 1.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse den 31. august 2004.

Nævnet tiltrådte styrelsens vurdering om, at mærket "BankInvest-gruppen" i sig selv mangler særpræg for de ansøgte tjenesteydelser i klasse 36, da det er beskrivende for arten af virksomheden.

Vedrørende spørgsmålet om indarbejdelse fandt nævnet, at der uanset de fremlagte erklæringer fra InvesteringsForeningsRådet og oplysningerne om koncernforholdene ikke var forelagt tilstrækkelig dokumentation for, at netop kombinationen "BankInvest-gruppen" var indarbejdet som et varemærke i varemærkeretlig forstand for de ansøgte ydelser. Afgørelsen blev truffet i medfør af Varemærkeloven § 20, stk. 2, jf. Varemærkeloven § 13, stk. 2.

Østre Landsret har den 15. december 2025 afsagt dom i to ankesager, som blev behandlet sammen vedrørende Intersport Partner Service A/S’ (tidligere OBI Sport A/S) ordvaremærke SPORT DIRECT.

De centrale spørgsmål var, om et ordmærke bestående af en kombination af en beskrivende ordkombination og en ikke-beskrivende bogstavrækkefølge (der udgør forkortelsen af ordkombinationen) kan nægtes registrering eller erklæres ugyldigt.

Domstolen skulle vurdere, om sådanne mærker mangler fornødent særpræg eller er udelukkende beskrivende, og dermed falder ind under registreringshindringerne i direktivet.