Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra Miri Stål A/S over Ringsted Kommunes tildeling af en kontrakt om levering af ca. 12.000 affaldsbeholdere. Udbuddet blev gennemført som et offentligt udbud i henhold til Indkøbsdirektivet 93/36.
Efter tilbudsfristens udløb valgte kommunen at indgå kontrakt med Humus ved Hans Jørgen Rasmussen for leverancen til etageboliger og med Bates Korsnäs A/S for leverancen til haveboliger.
Miri Stål A/S nedlagde tre påstande mod Ringsted Kommune:
Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give Miri Stål A/S medhold i klagen.
Vedrørende påstand 1 fastslog Klagenævnet efter en fysisk besigtigelse af de tilbudte beholdere, at de ikke skulle forsynes med sække. Tilbuddet var derfor ikke ukonditionsmæssigt på dette punkt.
Vedrørende påstand 2 vurderede nævnet, at selvom det alternative tilbud fraveg kravene om separate beholdere og tømningsfrekvens, var disse krav ikke at anse som ufravigelige mindstekrav for alternative tilbud. Det afgørende mindstekrav var, at affaldsfraktionerne kunne opbevares og tømmes adskilt, hvilket tilbuddet opfyldte. Kommunen var derfor berettiget til at tage det alternative tilbud i betragtning i henhold til Indkøbsdirektivets artikel 16, stk. 1.
I forhold til påstand 3 fandt Klagenævnet, at Humus' manglende anvendelse af den officielle tilbudsliste ikke udgjorde en tilsidesættelse af en grundlæggende udbudsbetingelse. De afgivne oplysninger var tilstrækkeligt klare, og kommunen var derfor ikke forpligtet til at afvise tilbuddet. Nævnet bemærkede desuden, at et konditionsmæssigt alternativt tilbud kan tages i betragtning, uanset om hovedtilbuddet er konditionsmæssigt.
Klagen blev herefter ikke taget til følge.

Vordingborg Kommune har brugt SKI’s dynamiske indkøbssystem 17.13 Managementkonsulentydelser til at udmønte en pulje på 5 mio. kr. til arbejdsmiljøforbedringer, hvilket har sikret både kvalitet og nye samarbejdspartnere.

Dette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), som træder i kraft den 1. juli 2025. Vejledningen har til formål at guide kommuner, borgere og leverandører i forståelsen og anvendelsen af den nye lovgivning, der omstrukturerer ældreplejen i Danmark.
Ældreloven har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven bygger på tre bærende værdier:
Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.
En ny analyse fra Forsyningstilsynet viser, at 88 ud af landets 98 kommuner overlader affaldsindsamlingen til private aktører, og belyser de økonomiske og driftsmæssige fordele ved forskellige organiseringsformer.
| Nøglebegreb | Beskrivelse | Paragraf i Ældreloven |
|---|---|---|
| Helhedspleje | Sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der erstatter tildeling af enkeltydelser. Hjælpen justeres løbende i dialog med borgeren uden behov for ny visitation ved mindre ændringer. | §§ 9-11 |
| Frit leverandørvalg | Borgere har ret til at vælge mellem mindst to leverandører af helhedspleje og madlevering, hvoraf én kan være kommunal. Kommunen kan opfylde dette via udbud, godkendelsesmodel eller fritvalgsbevis. | §§ 18-22 |
| Plejetestamente | Personer med en demensdiagnose kan nedfælde vejledende ønsker for deres fremtidige bolig, pleje og omsorg, som skal respekteres så vidt muligt. | § 12 |
| Plejeoversigten | En national, digital portal, som Ældreministeriet opretter, med oplysninger om alle plejeenheder og leverandører for at skabe gennemsigtighed og understøtte det frie valg. | § 27 |
Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:
Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.
Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.
Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.
Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.
Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.
Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.
Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere
En landbruger ansøgte om tilskud til etablering af en ny starterstald under ordningen Miljøteknologi 2015. Landbrugsstyr...
Læs mere