Klage over annullation af udbud efter afgivelse af kontrolbud for familieplejeydelser

Kontrolbuddets vilkår og beregning

Vedrørende påstanden om, at kontrolbuddet ikke var afgivet på samme vilkår, fastslog klagenævnet, at bekendtgørelsens § 4, stk. 3 regulerer, at et kontrolbud skal opfylde de samme krav som eksterne tilbud (f.eks. kvalitetskrav), men ikke selve beregningsmetoden. Reglerne for beregning af omkostninger findes i bekendtgørelsens kapitel 2 (§§ 2-3). Da klager ikke havde påstået en overtrædelse af disse paragraffer, kunne nævnet i henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud § 10, stk. 1 ikke prøve, om beregningen var korrekt.

Evaluering og annullationsbeslutning

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte regionskommunens skøn ved den kvalitative evaluering og afviste, at der var handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Udbudsloven § 2. Ligeledes blev påstanden om en uigennemsigtig evalueringsmodel afvist, da udbuddet var omfattet af Udbudslovens afsnit III, hvor Udbudsloven § 160 ikke finder anvendelse, og den anvendte model blev anset for tilstrækkeligt gennemsigtig.

Endelig fastslog nævnet, at selvom der var sket en overtrædelse, gav dette ikke grundlag for at annullere beslutningen om at hjemtage opgaven, da en ordregiver ikke har kontraheringspligt. Familieplejen Bornholm blev som den tabende part pålagt at betale en del af sagsomkostningerne.

1. Den ældres selvbestemmelse: Borgerens ønsker og behov skal være i centrum.
2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse: Mindre unødig dokumentation og mere fagligt råderum.
3. Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund: Anerkendelse af det sociale netværks betydning.

Centrale Nyskabelser

Vejledningens Indhold

Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:

• Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.

• Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

• Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.

• Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.

• Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.

• Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.

• Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.

Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.