Afvisning af klage over påbud om fjernelse af knust beton med plastfibre i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune meddelte den 30. juni 2025 et påbud til en borger om at fjerne knust beton med plastfibre, der var udlagt langs vejstrækninger på en adresse i Ikast. Kommunen vurderede, at materialet udgjorde et ulovligt forhold, da plastfibrene efter myndighedens opfattelse indebar en risiko for forurening af jord og grundvand.

Kommunens vurdering af forureningsrisiko og manglende tilladelser

Ifølge kommunens afgørelse kunne den knuste beton ikke lovligt udlægges uden forudgående tilladelse, da den ikke overholdt kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald § 12. Kommunen påpegede desuden, at der hverken forelå tilladelse til udlægningen efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller Miljøbeskyttelseslovens § 33.

Klagerens indsigelser mod kommunens påbud

Påbudsadressaten påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til flere forhold:

• At påbuddet manglede en tilstrækkelig begrundelse.
• At materialet ikke var i strid med miljøreglerne og ikke udgjorde en trussel mod miljøet eller menneskers sundhed.
• At påbuddet ikke var proportionalt, og at der manglede et ansvarsgrundlag for at kræve reetablering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over kommunale tilsynsafgørelser truffet efter den pågældende bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven.

Endelighed af tilsynsmyndighedens afgørelser

Nævnet vurderede, at Ikast-Brande Kommunes påbud om fjernelse af beton og reetablering var udstedt som led i kommunens tilsynsvirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens § 68. Da kommunen havde påbudt genopretning af den hidtidige tilstand for at afværge forureningsrisiko, var afgørelsen truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, nr. 2.

Nævnet henviste til klagebegrænsningen i loven:

"Af Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3, følger det, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter lovens § 69, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed."

Betydning af fejlagtig klagevejledning