Afvisning af klage over kommunalt påbud om fjernelse af knust beton med plastfibre

Klagers anbringender

Påbudsadressaten påklagede afgørelsen og anførte blandt andet, at den udlagte beton ikke var i strid med restproduktbekendtgørelsens krav, og at der ikke var dokumenteret en reel risiko for skadelig virkning på miljøet. Klager gjorde desuden gældende, at påbuddet manglede en tilstrækkelig begrundelse, og at det ikke var proportionalt i forhold til den konkrete anvendelse af materialet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at efterprøve kommunens tilsynsafgørelser i denne type sager.

Afvisning grundet manglende klageadgang

Nævnet konstaterede, at Ikast-Brande Kommunes afgørelse var truffet som led i myndighedens tilsynsvirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Når en tilsynsmyndighed vælger at håndhæve et ulovligt forhold gennem et påbud om genopretning efter Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, nr. 2, er der i loven fastsat en begrænsning i klageadgangen.

Det følger af Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter lovens § 69, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Da kommunen vurderede, at udlægningen var i strid med reglerne om restprodukter og krævede genopretning, faldt afgørelsen direkte under denne bestemmelse. Nævnet præciserede desuden, at det forhold, at kommunen fejlagtigt havde angivet i sin klagevejledning, at afgørelsen kunne påklages til nævnet, ikke kunne ændre på den lovbestemte afskæring af klageadgangen jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.

Henvisning til det generelle kommunale tilsyn

Nævnet bemærkede afslutningsvis, at klager over selve kommunens tilsynsførelse skal rettes til Ankestyrelsen. Eventuel retlig prøvelse af afgørelsen skal ske ved domstolene inden for 6 måneder i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Da klagen blev afvist, tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i medfør af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.