Klage over påbud om undersøgelse af alternativ rute for Nord Stream 2-rørledning på dansk kontinentalsokkel

Sagen omhandler en klage fra Nord Stream 2 AG over Energistyrelsens afgørelse, der påbød selskabet at undersøge en ny, sydlig rute for gasrørledningen Nord Stream 2 og udarbejde en ny miljøkonsekvensrapport. Klager havde oprindeligt ansøgt om andre ruter, herunder en nordvest om Bornholm.

Ansøgningsforløbet

Klager indgav oprindeligt en ansøgning i april 2017 om en rute syd for Bornholm, der delvist lå på dansk søterritorium. Efter en lovændring i januar 2018, som indførte krav om udenrigsministerens indstilling for projekter på søterritoriet jf. Kontinentalsokkelloven § 3 a, og usikkerhed om sagsbehandlingstiden, indgav klager i august 2018 en ny ansøgning for en alternativ rute nordvest om Bornholm på kontinentalsoklen. Denne rute krydsede et Natura 2000-område.

Baggrund for Energistyrelsens afgørelse

I november 2018 indgik Danmark og Polen en aftale om den maritime grænse, hvilket åbnede for en ny mulig ruteføring sydøst om Bornholm udelukkende på kontinentalsoklen. Energistyrelsen vurderede, at denne rute var at foretrække ud fra miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn, da den havde væsentligt mindre påvirkning på skibsfart og Natura 2000-områder. Den 26. marts 2019 anmodede styrelsen derfor formelt klager om at undersøge denne sydlige rute og indsende en ny ansøgning med tilhørende miljøkonsekvensrapport.

Klagerens centrale argumenter

Klager anførte, at Energistyrelsens afgørelse var et ulovligt påbud uden hjemmel i Kontinentalsokkelloven § 4 eller miljøvurderingsloven. Klager mente, at styrelsen var forpligtet til at godkende den nordvestlige rute, så længe den opfyldte de lovmæssige minimumskrav. Desuden blev afgørelsen anset for at være i strid med proportionalitetsprincippet, da den påførte klager store økonomiske tab og forsinkelser for en kun marginalt bedre rute. Klager hævdede også, at afgørelsen var baseret på usaglige hensyn og en forkert fortolkning af FN's Havretskonvention.

Energistyrelsens centrale argumenter

Energistyrelsen fastholdt, at de i henhold til kontinentalsokkelloven er forpligtet til at sikre, at den mest fordelagtige rute ud fra et miljø- og sikkerhedsmæssigt perspektiv bliver valgt. Styrelsen anførte, at den sydlige rute var væsentligt bedre, og at hensynet til miljø og sikkerhed vejede tungere end klagers økonomiske interesser og tidsplan. Styrelsen mente, at de havde hjemmel til at kræve yderligere undersøgelser for at sikre et fuldt oplyst grundlag for den endelige tilladelse.

Energiklagenævnet stadfæster Energistyrelsens afgørelse af 26. marts 2019.

Nævnets retlige grundlag og fortolkning

Energiklagenævnet finder, at Energistyrelsen ved administrationen af Kontinentalsokkelloven § 4 er forpligtet til at varetage hensyn til miljø og sikkerhed. Denne forpligtelse, sammenholdt med Danmarks internationale forpligtelser under FN's Havretskonvention, giver Energistyrelsen hjemmel til at pålægge en ansøger at undersøge alternative ruter. Formålet er at sikre, at tilladelsen meddeles til den tilgængelige rute, der bedst varetager disse hensyn. Nævnet henviser til lovens forarbejder, som understreger, at rørledningsanlæg skal sikres en "miljø- og sikkerhedsmæssig behandling".

Vurdering af rutealternativer

Nævnet tiltræder Energistyrelsens vurdering af, at den sydlige rute på kontinentalsoklen er væsentligt bedre end den nordvestlige rute. Dette begrundes især med, at den nordvestlige rute krydser et område med intens skibstrafik (Bornholmsgatt) og et Natura 2000-område. Selvom en habitatkonsekvensvurdering konkluderede, at der ikke var risiko for væsentlig skade, ville projektet medføre fysiske forstyrrelser af beskyttede naturtyper. I henhold til Kontinentalsokkelloven § 4 a gælder der et strengt beskyttelseskrav for Natura 2000-områder.

Proportionalitet og saglighed

Energiklagenævnet finder, at afgørelsen er sagligt begrundet i miljø- og sikkerhedshensyn og ikke er udtryk for usaglige hensyn. Nævnet foretager en afvejning og konkluderer, at hensynet til miljø og sikkerhed vejer tungere end klagers økonomiske interesser og den forsinkelse, projektet måtte lide. Afgørelsen anses derfor ikke for at være mere indgribende end nødvendigt og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

På denne baggrund stadfæstes Energistyrelsens afgørelse.