Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig sygeplejerske, født i 1958, der i 2010 blev ansat i et fængsel. I juli 2012 modtog hun et pålæg fra ledelsen om, at hun fremover skulle bære kittel under udførelsen af sit arbejde i stedet for sit private tøj. Pålægget medførte, at sygeplejersken sygemeldte sig og efterfølgende fratrådte sin stilling efter gensidig aftale.
Beslutningen om at kræve kittelbrug blev truffet på baggrund af henvendelser fra fængselspersonalet. En fængselsbetjent havde udtrykt alvorlig bekymring efter at have overhørt samtaler blandt de indsatte vedrørende sygeplejerskens påklædning. De indsatte kom med seksualiserede og grænseoverskridende kommentarer om hendes korte kjoler og antydede muligheden for at begå overgreb mod hende i private konsultationslokaler. Ledelsen vurderede på den baggrund, at der var opstået en sikkerhedsrisiko, og at sygeplejerskens autoritet i fængselsmiljøet var udfordret.
Sygeplejersken gjorde gældende, at hun blev udsat for indirekte diskrimination. Hendes primære argumenter omfattede:
Fængselsledelsen anførte derimod:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 1, at klageren blev pålagt at bære kittel.
Nævnet lagde indledningsvis til grund, at da det overvejende er kvinder, der bærer kjoler, kunne pålægget efter Ligebehandlingsloven § 1, stk. 3 udgøre indirekte forskelsbehandling. Der var således påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling, hvorefter bevisbyrden overgik til indklagede.
Nævnet fandt dog, at fængselsledelsen havde løftet bevisbyrden for, at pålægget var sagligt begrundet. Begrundelsen herfor var:
Som følge heraf fik klageren ikke medhold i sin klage over overtrædelse af Ligebehandlingsloven § 2.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Samarbejdssekretariatet
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøLovforslaget har til formål at styrke den retlige beskyttelse af LGBTI-personer (homo- og biseksuelle, transpersoner og interkønnede) mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Samtidig styrkes beskyttelsen af personer med handicap mod hadefulde ytringer.
Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for lov om ligestilling af kvinder og mænd, så den fremover også eksplicit forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af:
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.
Forbuddet omfatter også chikane og sexchikane relateret til disse grunde. Det præciseres, at forbuddet ikke medfører en pligt til at etablere særlige fysiske faciliteter, men der forventes en rimelig tilpasning i konkrete situationer. Der indføres desuden mulighed for at iværksætte specifikke foranstaltninger (positiv særbehandling) for at forebygge eller opveje ulemper knyttet til de nye beskyttelsesgrunde.
For at tydeliggøre beskyttelsen på arbejdsmarkedet indsættes kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som eksplicitte beskyttelsesgrunde i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Dette forbyder forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, løn- og arbejdsvilkår, annoncering og indhentning af oplysninger.
Lovforslaget foretager to centrale ændringer i straffeloven for at bekæmpe had og vold rettet mod minoritetsgrupper:
Hadforbrydelser (§ 81, nr. 6): Det gøres til en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er motiveret af en persons kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Dette sidestiller sådanne motiver med hadmotiver baseret på f.eks. tro og seksuel orientering.
Hadefulde ytringer (§ 266 b): Den såkaldte "racismeparagraf" udvides markant. Det bliver strafbart offentligt at true, forhåne eller nedværdige en gruppe af personer på grund af deres:
Lovforslaget forventes at medføre årlige meromkostninger på 500.000 kr. til Ligebehandlingsnævnet.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022. Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men visse dele kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Lovforslaget har til formål at lette administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner m.v. ved at fore...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladser og forbedre retsstillingen for...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd
Sø- og Handelsretten: Beskyttelse af tøjdesigns efter markedsføringsloven – Nærgående efterligning af kjole, top og nederdel
