Midlertidigt forbud mod salg af Steve Madden-sko: Krænkelse af GANNIs rettigheder til Buckle Ballerina

Sagen omhandlede en midlertidig forbudssag anlagt af GANNI A/S (herefter GANNI) mod Boozt Fashion AB (herefter Boozt). GANNI påstod, at Boozt ved udbud, markedsføring, salg, eksport og import af skoen "Grand Ave Ballerina" krænkede GANNIs rettigheder efter Ophavsretsloven og Markedsføringsloven til skoen "Buckle Ballerina". GANNI nedlagde påstand om forbud mod salg m.v. af "Grand Ave Ballerina" uanset farve, mønster og materiale, som afbilledet i bilag 2 og 40.

Sagens baggrund

GANNI er en dansk modevirksomhed, der designer og sælger sko, herunder "Buckle Ballerina". Boozt er en online-forhandler, der sælger tøj og sko, herunder "Grand Ave Ballerina" fra Steve Madden. En tidligere forbudssag mellem GANNI og Steve Madden (BS-25562/2024-SHR), hvor Sø- og Handelsretten fandt, at "Buckle Ballerina" nød beskyttelse efter både ophavsretsloven og markedsføringsloven, og at "Grand Ave Ballerina" krænkede GANNIs rettigheder, blev stadfæstet af Østre Landsret (BS-43774/2024-OLR) den 17. marts 2025.

Forløbet i nærværende sag

GANNI sendte et påkrav til Boozt den 18. september 2024, da de opdagede Boozts salg af "Grand Ave Ballerina". Boozt afviste at forlige sagen den 26. september 2024. Boozt havde midlertidigt fjernet skoene fra deres hovedhjemmeside, men de var fortsat til salg på deres outlet-side grundet en teknisk fejl. Efter et forberedende retsmøde blev salget også stoppet på outlet-siden, men skoen blev igen sat til salg i februar 2025 på grund af en ny teknisk fejl.

GANNIs argumenter

GANNI gjorde gældende, at "Buckle Ballerina" er et originalt værk, der nyder ophavsretlig beskyttelse som brugskunst i henhold til Ophavsretsloven § 1, da den afspejler designerens frie og kreative valg. De henviste til EU-Domstolens praksis (Cofemel-sagen) og Højesterets afgørelse i "Anne Black"-sagen, der understøtter beskyttelse af brugskunst, selvom den består af kendte elementer, hvis de er sammensat på en ny og genkendelig måde. Flere sagkyndige erklæringer støttede skoens originalitet.

Desuden påstod GANNI, at "Buckle Ballerina" nyder beskyttelse efter Markedsføringsloven § 3 på grund af dens særpræg og stærke markedsposition i Danmark, dokumenteret ved omfattende salg og markedsføring. De argumenterede for, at Boozts salg af "Grand Ave Ballerina" udgjorde en krænkelse af begge love, da skoene skabte samme "identitetsoplevelse" hos forbrugerne, og at Steve Madden (Boozts leverandør) måtte have haft kendskab til "Buckle Ballerina" ved designet af "Grand Ave Ballerina". GANNI bestred, at de havde udvist passivitet, og fastholdt, at betingelserne for et midlertidigt forbud var opfyldt, og at der ikke skulle stilles sikkerhed.

Boozts argumenter

Boozt påstod afvisning eller frifindelse. De anførte, at GANNI ikke var påtaleberettiget, da rettighederne til "Buckle Ballerina" ikke var tilstrækkeligt dokumenteret overdraget fra designeren, og at designet var et resultat af et teamarbejde, hvilket kunne give medophavsret. Boozt mente, at GANNIs påstand om forbud var for bred og upræcis, da den omfattede alle farver, mønstre og materialer, hvilket ville hæmme kreativitet og være disproportionalt.

Boozt bestred, at "Buckle Ballerina" havde værkshøjde til ophavsretlig beskyttelse, idet den bestod af kendte designelementer og var et udpræget modeprodukt, hvor designbeskyttelse ville være den rette beskyttelsesform. De henviste til andre domme (Birkenstock, Ilse Jacobsen, samt tidligere Sø- og Handelsretskendelser i "Lulu's Fashion Lounge" og "Bianco"-sagerne), der ifølge Boozt understøttede, at modesko sjældent opnår ophavsretlig beskyttelse. Boozt argumenterede for, at der var væsentlige forskelle mellem de to sko, og at "Grand Ave Ballerina" ikke var en slavisk kopi. Endelig bestred Boozt, at GANNI havde dokumenteret skadevirkninger, og at GANNI havde udvist passivitet, hvilket burde føre til afvisning af forbuddet eller krav om sikkerhedsstillelse.

Sø- og Handelsretten fandt, at GANNIs påstande var tilstrækkeligt klare til at danne grundlag for et midlertidigt forbud. Retten lagde til grund, at GANNI var påtaleberettiget, da designeren Emmelie Karlström havde designet "Buckle Ballerina" under sin ansættelse, og rettighederne var overdraget til GANNI A/S.

Retten fandt, i lighed med tidligere afgørelser fra Sø- og Handelsretten og Østre Landsret, at "Buckle Ballerina"-skoen er et originalt værk, der udtrykker designerens frie og kreative valg, og derfor nyder beskyttelse efter Ophavsretsloven § 1, stk. 1. Desuden fandt retten det godtgjort, at "Buckle Ballerina" har fornødent særpræg og en beskyttelsesværdig markedsposition i Danmark på grund af omfattende eksponering og salg (over 14 mio. kr.), og dermed er beskyttet i medfør af Markedsføringsloven § 3, stk. 1.

Retten konkluderede, at Boozts markedsføring og salg af "Grand Ave Ballerina" krænker GANNIs rettigheder til "Buckle Ballerina" efter både Ophavsretsloven § 2 og Markedsføringsloven § 3. Dette skyldes, at de karakteristiske designelementer i "Buckle Ballerina" går igen i "Grand Ave Ballerina", hvilket skaber samme helhedsindtryk uanset farve, mønster og materiale. Retten fandt, at GANNI ikke havde udvist forbudsretlig passivitet.

Betingelserne for et midlertidigt forbud i Retsplejeloven § 413 blev anset for opfyldt, da GANNIs mulighed for at opnå sin ret ville forspildes ved at afvente en almindelig retssag. Retten fandt endvidere, at der ikke forelå omstændigheder, som nævnt i Retsplejeloven § 414, der skulle forhindre forbuddet. Der var heller ikke grundlag for at stille krav om sikkerhedsstillelse efter Retsplejeloven § 415, da krænkelsen var godtgjort.

Afgørelse: Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og importere skoen afbilledet i bilag 2 og bilag 40 – uanset farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark.

Boozt Fashion AB skal inden 14 dage betale GANNI A/S sagsomkostninger på 300.750 kr.

Kendelsen er den 28. maj 2025 kæret til Østre Landsret. Sagen er sluttet i Østre Landsret den 17. juni 2025.