Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en grundejer over B Kommune, der som naboejer har træer, hvis blade skaber gener (fyldte tagrender/kloaker og glatføre) på klagerens ejendom. Klageren henvendte sig til Vejdirektoratet (VD), idet kommunen kun ville foretage beskæring af træerne til vinter, hvilket klageren anså for utilstrækkeligt og i strid med kommunens pligt.
Klageren anførte over for kommunen, at pligten til at afhjælpe generne skulle findes i Vejlovens § 8 og Vejlovens § 87. Kommunen fastholdt dog, at træerne ikke stod på vejareal, men på kommunens almindelige grund, og at forholdet derfor var af rent naboretlig karakter, som kommunen ikke kunne gøres ansvarlig for i forhold til nedfaldne blade.
Vejdirektoratet konstaterede, at klagen ikke kunne behandles, da kommunen ikke havde truffet en afgørelse under vejlovgivningen (Vejloven og Privatvejsloven). Kompetencen til at behandle klager i henhold til Bekendtgørelse nr. 845 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser er betinget af, at afgørelsen falder inden for vejlovgivningens rammer.
VD understregede, at vejlovgivningen ikke indeholder bestemmelser, der regulerer gener på privat grund forårsaget af beplantning på en nabogrund, der ikke er vejareal. Selv hvis træerne havde stået på vejareal, ville de beskrevne gener (som nedfaldne blade) stadig have naboretlig karakter, idet:
Bestemmelserne i Vejlovens § 8 og Vejlovens § 87 handler om hensynet til den offentlige vej samt trafikanterne på den offentlige vej og ikke hensynet til de ejendomme, der er nabo til den offentlige vej.
VD konkluderede, at uenighed om naboretlige grundsætninger er et privatretligt forhold, der hører under domstolene, da Vejdirektoratet ikke har hjemmel til at tage stilling til tvister om naboret.
Vejdirektoratet afviste klagen over B Kommunes håndtering af træerne på kommunens nabogrund.
Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser § 3, stk. 1, idet Vejdirektoratet fandt, at sagen ikke var omfattet af vejlovgivningen. Forholdet var rent naboretligt, hvilket ligger uden for Vejdirektoratets kompetenceområde.
| Forhold | Status | Hjemmel | Vejdirektoratets Kompetence |
|---|
| Træer på vejareal (sikkerhed) | Vejretligt | Vejlovens § 87 | Ja |
| Træer på nabogrund (gener) | Naboretligt | Domspraksis | Nej (Domstolsområde) |
| Gener fra nedfaldne blade (uanset placering) | Naboretligt | Domspraksis | Nej (Hensyn til trafikanter er ikke berørt) |
Søgsmålsvejledning blev givet i henhold til Vejlovens § 132, stk. 6, hvorefter et eventuelt søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i reparationer og forsinkelser. Derfor opfordrer Banedanmark naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Frederiksberg Kommune
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud om genetablering af et dræns afvandingsevne på en ejendom i Ebeltoft. Baggrunden for sagen var en anmeldt oversvømmelse på en nærliggende ejendom, hvilket førte til en undersøgelse af lokalområdets dræningssystem.
Et drænsystem blev etableret i sommerhusområdet mellem 1944 og 1960 for at afhjælpe vandlidende forhold. I 1972 fastlagde Landvæsensnævnet en økonomisk partsfordeling for drænets vedligeholdelse, hvor Syddjurs Kommune blev pålagt at vedligeholde drænet på grundejernes regning.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
I december 2017 gennemførte kommunen en sondeundersøgelse, som afslørede en forhindring i rørledningen syd for klagers sommerhus' anneksbygning. Kommunen vurderede, at annekset var opført uden hensyn til rørledningens beliggenhed. På baggrund heraf meddelte Syddjurs Kommune den 23. marts 2018 et påbud om genetablering af drænets afvandingsevne med hjemmel i Vandløbsloven § 54.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at annekset blev bygget før Landvæsenskendelsen fra 1972, og at der ikke var gravet eller bygget siden. Klageren hævdede desuden, at annekset ikke var placeret ovenpå rørledningen, men ca. 1,5 meter vest for den, hvilket gav fri adgang til drænet. Klageren gjorde gældende, at vedligeholdelses- og reparationsarbejder påhvilede kommunen i henhold til 1972-kendelsen, og at kommunen manglede hjemmel til at træffe det pågældende påbud. Klageren havde selv foretaget en undersøgelse, der ikke viste forhindringer på det af kommunen angivne sted, men pegede på større avnbøge i skel som en mulig årsag. Klageren fastholdt klagen, da det ønskedes klarlagt, om kommunens fortolkning af lovgrundlaget var korrekt, og henviste til en ombudsmandsudtalelse vedrørende skelnen mellem vedligeholdelse og regulering.
Syddjurs Kommune oplyste, at rørbruddet var blevet repareret af Ahl Drænlaug, og at sagen derfor var afsluttet, da afvandingsevnen var genetableret. Kommunen forklarede sin praksis for løbende vedligeholdelse, som omfattede frigravning af udløb, tilsyn, rensning og punktvise reparationer, herunder udskiftning af enkelte rørstykker. Kommunen anførte, at udskiftning af længere ledningsstrækninger blev betragtet som en regulering og dermed den enkelte grundejers ansvar, især da mange dræn var gamle og i dårlig teknisk stand.
Sagen omhandler en klage over Fredericia Kommunes afslag på at påbyde oprensning af en privat skovgrøft på matrikel [mat...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hørsholm Kommunes afgørelse om vedligeholdelsespligten for en ...
Læs mere